Den liberale tænketank CEPOS kalder lønmodtagernes tilbageholdenhed ved forhandlingsbordet »rationel« og forventer, at den kan være med til at forbedre konkurrenceevnen.
Naturligvis vil det give mere jobsikkerhed, hvis danskerne går med til at holde lønniveauet nede.
Sådan lyder meldingen fra den liberale tænketank CEPOS, efter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har argumenteret for, at et stop for lønforhøjelser ikke vil gøre fyringstruslen mindre, da det ikke sætter gang i det private forbrug og investeringer generelt.
- Løn betyder noget for jobsikkerhed. Danskerne ved, at vi er en lille åben økonomi, der er afhængig af eksporten, og så er det rationelt, at lønmodtagerne vil nøjes med en lav lønstigning mod at bevare jobbet i stedet for at være på dagpenge eller kontanthjælp, siger CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen.
- Det kan være med til at mildne den eksportkrise, der naturligt kommer med lavvækst på verdensmarkederne, da lavere lønstigningerne er med til at give bedre konkurrenceevne, fortsætter han.
Danskernes villighed til at holde igen med kravet om lønstigninger er umiddelbart en god nyhed for de danske arbejdsgivere, men de vil formentlig ikke hoppe og danse af glæde, mener Mads Lundby Hansen og pointerer, at der har været et efterslæb i forhold til udenlandske virksomheder.
- Den danske konkurrenceevne er blevet svækket markant op igennem 00erne, da der blev aftalt lønstigninger, som var langt højere end i udlandet, og som betød, at danske varer blev dyrere i udlandet og dermed sværere at sælge, siger han.
I en meningsmåling, som Rambøll/Analyse har lavet for Jyllands-Posten, svarer 53,8 procent af de adspurgte, at de er klar til ikke at få lønforhøjelse »i for eksempel fire år«, selv om det forringer reallønnen. 39,4 procent vil ikke gå med til det.
