Gode karakterer er en god indikator for succes i fremtiden, men er ikke automatisk lig topjob.

Flere uddannelser sprængte torsdag 12-skalaen, da årets adgangskvotienter på de videregående uddannelser blev offentliggjort. Men et snit på 12,3 i gymnasiet og et adgangskort til en af Danmarks mest prestigefyldte uddannelser er ikke nødvendigvis lig med et topjob i en privat virksomhed. Det skriver Berlingske.

Det er ellers drømmen for mange af de studerende, der bliver optaget på International Business på CBS, der for tredje år i træk har Danmarks højeste adgangskrav.

»Mange af dem, der bliver optaget, forestiller sig, at de skal hurtigt gennem CBS og være topledere. Men for mange er det blevet sværere at få opfyldt den drøm,« siger Patrick Gram, leder af CBS- karrierecenter.

Han mener, finanskrisen har været en betydelig faktor.

»Generelt er der jo forsvundet en masse job under krisen. Og det har formodentlig betydet noget for nogle af de drømme, de studerende har haft, da de startede,« siger han.

I stedet forsøger man på CBS at vejlede de studerende til at acceptere, at det er i orden at tage en omvej til sin drømmeuddannelse

»Når vi taler med de studerende, der siger, at de godt kunne tænke sig at være finansdirektører i en international C20-virksomhed, siger vi til dem, at det nok bliver svært, fordi der er blevet færre af sådan nogle stillinger. Vi prøver at hjælpe dem til at forme deres drømme i en realistisk kontekst,« siger han.

Ser man på det store billede, er høje gymnasiekarakterer dog en god indikation på succes senere i livet. Det har man analyseret sig frem til på Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

»Generelt kan vi se, at hvis man har høje karakterer, klarer man sig godt bagefter. Og det er lige meget, hvad man studerer. Når man har høje karakterer, har man et drive, der giver grobund for at komme frem i verden,« siger Jakob Rathlev, chef for EVAs afdeling for videregående uddannelser.

Derfor giver det ifølge Jakob Rathlev mening, at uddannelser som medicin og psykologi har høje adgangskrav, da de får job med høje præstationskrav. De høje adgangskrav på nogle af CBS’ uddannelser mener han skyldes en høj andel af kvote 2-optagne kombineret med et lavt samlet optag. Det hæver automatisk adgangskravet.

Jakob Rathlev mener heller ikke, at en uddannelse på en af de mest prestigefyldte uddannelser nødvendigvis er lig med et topjob.

»Der er da en god chance for, at man finder et job, og det er også et velbetalt job, man kommer ud til. Men man er ikke garanteret den snorlige vej gennem systemet af den grund. Vi kan dog se, at jo højere snit du kommer med, des hurtigere får du job. Men det er nok ikke lige præcis, fordi du har en uddannelse på International Business. Studerende med høje snit på andre uddannelser klarer sig også godt,« siger han.