Forlystelsesparken Tivoli har også en online casino-tjeneste, 'Tivoli Casino'.

For få dage siden - 26. juni - sad 49 år gamle Carsten hjemme i sin sofa i Taastrup, hvor han spillede. Her satsede han en 20'er, og det vendte op og ned på hans liv.

Han fik nemlig beskeden om, at han havde vundet mega-jackpotten. Det betød, at han fik sin indsats 46.916,5 gange igen. Det vil sige, at han rundt regnet vandt 938.000 kroner.

»Jeg troede, det var løgn. Jeg har aldrig før vundet noget stort i mit liv. Det er altid andre, man hører om, der vinder, så jeg havde svært ved at tro på det i starten. Jeg tror først, det går rigtigt op for mig, at jeg har vundet så mange penge, når de står på kontoen,« siger han i en pressemeddelelse fra Tivoli.

Carsten, der kun medvirker med sit fornavn, fortæller, at præmiepengene skal bruges på at betale noget gæld af. Der er dog også nok penge til, at han tager kæresten med på en ferie, og der skal købes en ny bil.

General manager hos Tivoli Casino fortæller, at gevinsten har udløst en masse snakke på kontoret om, hvad de ville bruge det store beløb på.

»Vi udbetaler jævnligt store jackpots på vores spil, men den her er selvfølgelig ekstra sjov, da det er den største gevinst, vi har udbetalt nogensinde. At vores største jackpotgevinst så sker med en indsats på bare 20 kroner, gør jo bare historien endnu bedre. Man må i den grad sige, at Carsten har levet op til vores slogan om at bruge sit held ordentligt,« siger Martin Lerby.