Om en måneds tid skal badmintonspilleren Carsten Mogensen repræsentere de rød-hvide farver til OL i Rio sammen med makkeren Mathias Boe. Men for mindre end et halvt år siden, så OL-drømmen pludselig umulig ud. Under en turnering i Rusland faldt han om på hotelværelset. Ramt af en hjerneblødning. Nu fortæller han for første gang om, hvad der skete - og hvordan han aldrig opgav drømmen.

I det samme, at han forsøgte at rejse sig op efter at have ligget og sovet på hotelværelset i den russiske by Kazan, kunne han mærke, at han ikke havde det godt.

Han faldt om på gulvet, og det føltes som om, halvdelen af hans krop ikke responderede.

Det fortæller 32-årige Carsten Mogensen i et åbenhjertigt interview med Go' Aften Danmark fredag, mens han har sin kæreste - den tidligere bordtennisspiller og 'Vild med dans'-vinder Mie Skov, som han har en et-årig søn med - ved sin side.

På hotelværelset fik han kæmpet sig i tøjet og ned ad hotelgangen til sin makkers værelse.

»Først troede han (Mathias Boe, red.) jo, at jeg bare sagde det for sjov. Men da alvoren gik op for ham, løb han alt hvad han kunne ned til vores fysioterapeut. Da de to vender tilbage, kan jeg godt se på dem, at den er helt gal,« fortæller han i Go' Aften Danmark om den februardag.

En aneurisme i hans hjerne var bristet, og han fik en hjerneblødning.

Han gennemgik en syv timer lang operation på et russisk hospital, og en efterfølgende undersøgelse på Rigshospitalet har vist, at operationen er veludført.

Fire dage efter hjerneblødningen var Carsten Mogensen igen på benene. I hospitalsgangen formåede han at gå ti skridt. De føltes som at gå fra Sjælland til Jylland, forklarer han.

Selvom det var svært, og selvom det var hårdt, tænkte Carsten Mogensen på intet tidspunkt, at han måtte opgive drømmen om at komme til OL i Rio.

Allerede kort efter hjemsendelsen fra Rusland kunne han ses på banen i Idrættens Hus. Dels for at genoptræne under vejleding fra Team Danmark, dels for at prøve at slå et par bolde.

Og da han sammen med makkeren Mathias Boe gjorde comeback i begyndelsen af juni og spillede deres første kamp til Indonesia Open, gjorde de det med stil og vandt i to sæt over et kinesisk par, der ligger nummer ti på verdensranglisten.

»Det her skal ikke være noget, der stopper mig. Jeg vil selv have lov til at bestemme, hvornår jeg skal stoppe,« siger han i Go' Aften Danmark og fortsætter:

»Jeg tænker hele tiden, at det her er mit livs kamp. For det kan godt være, at jeg vil spille til OL. Men jeg var også opsat på at vinde kampen, fordi jeg er far.«