- Det har været en sej kamp, men den er ikke slut endnu, siger Kim Melchior, som er far til Carina, der i går bevægede hele Danmark i DR dokumentaren 'Pigen der ikke ville dø.'

Det er dagen derpå for familien Melchior fra den lille by Lime ikke langt fra Aarhus. Torsdag morgen vågnede familien op til massiv interesse fra de danske medier på grund af den gribende og chokerende historie om pigen Carina, der vågner op i hospitalssengen, efter lægerne havde dømt hende ude, og familien havde sagt ja til organdonation. 

Men Carinas far Kim Melchior har forståelse for mediernes interesse. Der er nemlig et vigtigt budskab i historien. Nemlig usikkerheden i det grundlag som lægernes beslutninger bygger på, når det gælder organdonation fra patienter med hjerneskader.

Vil råbe politikerne op

- Jeg er helt med på, at i gerne vil skrive om historien. Lad os få noget fokus på det her, så vi kan få de dovne politikere råbt lidt op, siger Kim Melchior til BT.

Familie fra Lime har kæmpet en hård kamp siden trafikulykken, der sendte Carina ind i komaen. Ud over at det har ramt familien, er det blandt andet også gået ud over Kims virksomhed, Melchiors Varmeteknik.

- Jeg skal have den her biks til at køre. Den har haltet længe på grund af Carinas sygdom. Det har været en sej kamp, men den er ikke slut endnu, siger Kim Melchior, som i aften flyver til København med sin hustru for at fortælle den gribende historie i Aftenshowet på DR.

Carina1111