Det er dyrere end ventet at afskaffe fattigdomsydelser som starthjælp og kontanthjælpsloft. Det møder kritik fra Venstre.

Afskaffelsen af fattigdomsydelserne bliver noget dyrere end ventet. Det skriver Jyllands-Posten.

Hundrede af millioner dyrere

Ved årsskiftet fjernede regeringen de såkaldte fattigdomsydelser som starthjælp, introduktionsydelser, kontanthjælpsloft og time-reglen, og det kommer til at koste 800 millioner kroner i stedet for 350 millioner kroner, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Fattigdomsydelserne ramte blandt andet flygtningefamilier, der kun fik starthjælp, hårdt. Det samme gjaldt den meget omtalte Carina, der blev ramt af kontanthjælpsloftet. Nu kan de alle få fuld kontanthjælp.

LÆS OGSÅ:

Prisen på 350 millioner kroner kan både læses i finansloven og på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. Men da de højere ydelser mindsker beskæftigelsen med mellem 2.000 til 3.000 personer, fordi det bliver mindre attraktivt at arbejde.

Afviser kritik

Og det giver færre indtægter i skat til staten, viser et svar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til Venstres Gitte Lillelund Bech.

- Det er dybt kritisabelt, at regeringen tilsyneladende forsøger at skjule de reelle omkostninger. Regeringen siger, at det skal kunne betale sig at arbejde, men sender samtidig 2.000-3.000 personer ud i en situation, hvor det ikke kan betale sig, siger Gitte Lillelund Bech til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: 

Men den kritik afviser beskæftigelsesministeren. Hun peger på, at regeringen vil sende flere i job gennem reformer og vækst.

Den er skudt ved siden af. Vi har ikke lagt skjul på, at forslaget isoleret må forventes at reducere arbejdsudbuddet på længere sigt, siger Mette Frederiksen.

HVAD MENER DU OM, AT REGNINGEN FOR FATTIGDOMSYDELSER BLIVER DOBBELT SÅ DYR? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER: