I aftes var danskerne vidner til en vild og rørende solstrålehistorie, da Carina Melchior blæste på lægernes dødsdom og vågnede fra sin koma.
Men var DR Dokumentar på det rette sted på det rette tidspunkt, da miraklet skete foran deres snurrende kameraer? Eller sker det oftere, end man tror, at en patient vågner, efter at alt håb er dømt ude. Man ved det ikke. For disse mirakler registreres ikke, fortæller Torben Mogensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital og medlem af Rådet for Patientsikkerhed.
- Der er ikke noget centralt sted, hvor man registrerer situationer som den med Carina. Man betragter det nemlig ikke som en decideret fejl, når man skønner forkert i den slags tilfælde. Derfor bliver det heller ikke indberettet, siger Torben Mogensen.
Ifølge ham er der nemlig forskel på at diskutere tingene godt og grundigt og komme til en forkert konklusion samt på at skønne forkert.
Derfor mener han også, at det er svært at lovgive med helt faste regler.
- Den slags patienter ligger på højt specialiserede afdelinger, og jeg tror sådan set på, at de er i stand til at evaluere den slags på afdelingerne. Men det skal de så også gøre, siger Torben Mogensen.
- Vi har tit stået i en lignende situation, hvor en beslutning blive en selvopfyldende profeti, hvis vi stopper behandlingen, siger vicedirektøren og tilføjer:
- Vi har jo ingen anelse om, hvad der var sket, hvis vi ikke havde stoppet behandlingen.
Ingen garanti
Ifølge Torben Mogensen er det største problem, at der ikke er nok læger inde over beslutningen, når en respirator slukkes. For der er aldrig garanti for, at der ikke kan begås fejl, erkender han.
- Vi havde engang en patient på Hvidovre, der var blevet skudt i hovedet. Jeg var helt sikker på, at han ville blive hjernedød. Og så vågnede han pludselig op. Derfor skal vi altid være meget meget forsigtige, siger Torben Mogensen, der derfor altid har sagt, at indtil man målte den faktiske hjernedød, må man altid tro på, at der er en chance. Omend den er minimal.
Send en hilsen til Carina på Facebook her
