På vej til junior-VM i curling på Amager reddede to canadiske spillere en byggearbejder.

»Skriget var det, der påvirkede mig mest,« siger Kyle Doering.

Det var også det, der fik dem til at reagere. Kyle Doering og Wade Ford var netop ankommet til Kastrup Curlinghal, hvor der i disse dage spilles Junior-VM i curling. De canadiske holdkammerater hørte først et stort brag bag dem, efterfulgt af et skærende skrig. Skriget kom fra en mand, der var fanget under en rendegraver lidt længere nede ad vejen.

»Braget var normalt, men det var skrigeriet ikke,« siger Wade Ford, der er reserve på det canadiske ungdomslandshold.

Onsdag morgen blev en yngre byggearbejder klemt fast under en rendegraver, da han skulle køre den tunge maskine ned fra sin trailer via en rampe og ned på vejen. Det var på Røllikevej i Kastrup, et par hundrede meter fra Kastrup Curlinghal, hvor ungdomsmesterskaberne i curling finder sted fra 5. til 13. marts.

Kyle Doering og Wade Ford så det ikke ske, men curling-drengene reagerede instinktivt, da de hørte mandens nødråb.

»Det skete bare så hurtigt, så vi nåede ikke rigtigt at tænke, vi spurtede bare derover.«

»Hans ben var bøjet på en måde, som et ben ikke skal,« siger 20-årige Kyle Doering. Sammen med sin et år ældre holdkammerat Wade Ford var han på vej fra hotellet i Kastrup til arenaen for at møde Sydkorea, hvor det canadiske hold skulle rette skuden op efter to nederlag i træk. Men lige pludselig blev curling sekundært.

Curling er ikke alt

»Det var en lektion for livet,« siger Kyle Doering.

Episoden fik ham til at indse, at curling ikke er alt, og at det er nytteløst at gå rundt og bekymre sig om småting.

»Det er utroligt, hvor hurtigt livet kan forsvinde,« siger han og illustrerer med et knips.

Sej bedstefar

»Vi var de eneste, der så det,« siger Fred Pohr. Han er bedstefar til Matt Dunstone, som er kaptajn på det canadiske landshold. Den 66-årige mand var på vej til hallen med sin kone Carol Pohr for at se sit barnebarn i aktion. På den godt én kilometer lange gåtur fra hotellet, hvor den canadiske delegation bor, til hallen var de blevet passeret af Kyle Doering og Wade Ford. I modsætning til drengene så de ulykken ske.

»Den her fyr bliver slået ihjel,« siger Fred Pohr, da han skal forklare, hvad han tænkte, da han så rendegraveren falde fra rampen og ned over manden. Men han var ikke i tvivl om, hvad han skulle gøre.

»Jeg bliver nødt til at hjælpe ham.«

Så den canadiske bedstefar satte i løb og gav alt, hvad han havde.

»Jeg var kun omkring 60 meter væk, og det føltes som om, det tog en evighed at nå frem,« siger han og forklarer, at han var glad for, at manden skreg, som han gjorde, så der kunne komme flere til og hjælpe.

»Da han blev klemt fast, begyndte han at skrige. Det var et ret skærende skrig,« siger Fred Pohr.

Sammen med holdkaptajnens bedstefar og en dansk mand fik de unge curling-spillere løftet den tunge maskine lige akkurat nok til, at Kyle Doering og Fred Pohr kunne hive manden ud, alt imens maskinen stadig kørte.

Skreg i smerte

»Ingen sagde et ord, vi begyndte bare alle at løfte,« siger Kyle Doering og forklarer, at adrenalinet pumpede.

»Jeg tænkte ’bare få ham ud’,« siger Wade Ford. Og det lykkedes altså.

»Det var en temmelig lille maskine, men den vejede ret meget,« siger Wade Ford.

Da de fik hevet manden fri, hjalp de ham over på et lille rækværk af mursten.

»Han skreg i smerte,« siger Kyle Doering, der forklarer, at de ikke anede, hvad de skulle gøre, for i Canada ringer man ’911’ ved nødstilfælde. Heldigvis strømmede folk hurtigt til, og der blev ringet efter en ambulance. Med situationen under kontrol kunne Kyle Doering og Wade Ford tage til deres VM-kamp.

»Han klappede mig på ryggen, og jeg klappede ham på ryggen, mens vi nikkede til hinanden,« siger Kyle Doering om afskeden med den tilskadekomne mand. Canada vandt kampen mod Sydkorea, men oplevelsen sad i dem.

»Jeg har aldrig set nogen brække noget eller set nogen skadet eller noget som helst, så jeg var lidt chokeret, men instinktet sagde bare ’hjælp ham’,« siger Kyle Doering og tilføjer:

»Vi er okay nu.«

Ydmyge helte

Deres heroiske gerning er heller ikke gået ubemærket hen, og de har fået en del anerkendelse ved turneringen, hvor flere folk er kommet hen for at rose dem for deres indsats. Selv er de dog ret ydmyge.

»Jeg vil ikke sige, at vi er helte. Vi gjorde bare, hvad enhver burde gøre,« siger Kyle Doering. Han er vicekaptajn på det canadiske hold, der med en stærk slutspurt har sikret sig en plads i de afgørende kampe om guldet.