Stormen Bodil har tvunget trafikselskabet Movia til at omlægge nogle af selskabets ruter, både i hovedstaden og på resten af Sjælland, på grund af væltede træer og oversvømmelser.

I alt er 13 buslinjer ændret, og der kan være op til 15 minutters forsinkelse fredag morgen.

Derudover er afgangene på Lokalbanen aflyst indtil de væltede træer på skinnerne er fjernet. Gribskovbanen kører kun mellem Hillerød og Tisvilde, og havde man planlagt at benytte sig af de nu aflyste tog, må man selv sørge for alternativ transport, for Movia sætter ikke busser ind.

Regionaltogene kører, men ligesom busserne er det med reduceret drift. Frem til klokken 10 betyder det, at der kører et tog i timen.

BNB