Prins Henriks beslutning om ikke at ville stedes til hvile sammen med sin hustru og dronning i det planlagte fælles gravsted i Roskilde Domkirke er både ulykkelig, forkælet og forkert.
Ulykkelig, fordi prinsen stiller dronning Margrethe i en umulig situation. Forkælet, fordi prins Henrik altid har vidst, hvad jobbet som prins i Danmark indebar – at følge sin dronning i tykt og tyndt. Og forkert, fordi han derved sætter sin egen person over positionen som prins af Danmark og ser stort på den historiske tradition, som han er indskrevet i.
Prinsen havde ellers opnået befolkningens brede accept og nogle steder nærmest fået kultstatus, selv om hans nylige beslutning om at gå på pension ikke blev lige godt modtaget alle steder.
Jeg interviewede i 2005 selv prins Henrik på Chateau Caïx og fik indblik i et menneske, der var diametralt modsat det billede, offentligheden dengang yndede at tegne som en lidt karikeret klovn, der talte cirkusdansk i skyggen af sin dronning. Prins Henrik var tværtimod humoristisk, slagfærdig, åndrig og musikalsk, og det var let at forstå, hvad dronningen var faldet for. Efterhånden tog danskerne ham også til sig som sådan.
Men med sin beslutning om ikke at ville begraves ved siden af Danmarks dronning har prinsen gjort ondt på Margrethe, som om nogen har folkets kærlighed, og det vil danskerne næppe nogensinde tilgive ham.
Prinsens ønske om ligestilling med dronningen er forståeligt nok i 2017, men det ændrer ikke ved, at han naturligvis burde begraves sammen med sin hustru. Nu kommer han til at fremstå som et menneske, hvis sårede franske forfængelighed skygger for almindelig menneskelighed, fordi kærligheden mellem mennesker altid burde vinde over trangen til at få ændret på formelle forhold.
På fotos og TV kan man se prinsens åbenlyse hengivenhed over for sin hustru, men prins Henriks utilfredshed med sin dronning har fået ham til at træffe en forkert beslutning. Med den har ordene ”til døden jer skiller” fået en helt ny og trist betydning, der hverken er almindelige mennesker eller en kongelig værdig.
Grund
