Alle alarmlamper lyste, da jeg stod ved pengeautomaten i Frederiksbergcentret for at hæve penge.
Det var tirsdag og randen af mennesker, der stod i kø eller ventede, var ubehagelig i det lille aflukke, der ligger med udsyn fra flere etager.
Så jeg var ekstra påpasselig, syntes jeg, og dækkede kode med både hånd og min pung. Troede jeg.
Men min kode blev afluret, og mit hævekort taget op af jakkelommen, uden at jeg opdagede noget som helst. Før flere timer senere, da jeg skulle bruge mit hævekort.
Væk var det - og selv om jeg skyndte mig at spærre kortet, lykkedes det tricktyvene at hæve 15.000 kr. fra min konto - viste opgørelsen i banken næste dag.
Jeg har altid syntes, det var lidt latterligt at blive offer for tricktyve, når jeg læste om det i avisen.
At det nok gjaldt folk, der selv var lidt for skødesløse med at stå og blafre med kort, penge og pinkode ved kassen i supermarkedet eller ved hæveautomaten. Det gjaldt da bare om at være opmærksom.
Nå, men velkommen i statistikken over ofre for tricktyve, må jeg nu ærgerligt konstatere.
Jeg havde oven i købet nærkontakt med de personer, der udførte tricket.
For udenfor centret mærker jeg pludselig, at nogen roder ved min taske, der hænger over skulderen.
Jeg vender mig om, og genkender en lille udenlandsk udseende herre fra køen ved hæveautomaten. Han slår storsmilende ud med armene og siger 'Sorry, sorry', som om han ved et uheld var kommet for tæt på.
Jeg skynder mig at tjekke om pung og mobiltelefon stadig er i tasken. Det er de.
»Puha, det lykkedes ham ikke at få fat i noget,« siger jeg til min veninde, mens den lille mand går storsmilende udenom os med sin veninde i hånden.
Det forstår jeg så godt nu. For idet jeg har vendt mig om og rettet min opmærksomhed mod ham, har hun fisket mit kort op af lommen, uden at jeg opdager det.
Jeg har anmeldt tyveriet til Københavns Politi, gjort indsigelse i banken, og alt det, man får travlt med i den situation, men det piner det mig virkelig, at de slap af sted med tricktyveriet, alt imens jeg troede, at jeg havde afværget det.
For engang skyld håber jeg, at overvågningskameraerne i centret har fanget ikke bare ham, men den gruppe af tricktyve, der er på spil og bruger centret som varmestue til at finde lette ofre - som mig.
