De bliver kaldt ‘kriminelle og uhæderlige’ mennesker, der ‘lever af andres ulykke’. Politikere og politimyndigheder over hele Europa forsøger at bekæmpe dem, men på trods af ‘tæt samarbejde’ mellem de europæiske politistyrker har menneskesmuglerne kronede dage.
På de sociale medier søger de helt åbenlyst efter kunder, der for 1.400 euro, ca. 10.400 kr., kan komme illegalt fra Sydeuropa til de velhavende, nordlige EU-lande.
I dag kan BT give et indblik i, hvordan smuglerne arbejder, når mennesker fra krigshærgede, ustabile eller fattige lande skal fragtes illegalt op gennem Europa. BT har besøgt det nordlige Serbien og herfra undersøgt, hvordan menneskesmuglerne arbejder.
Menneskesmuglernes forretning er så lukrativ, at den tidligere er blevet sammenlignet med narkosmugling af Rigspolitiet, og den illegale forretning er kun vokset i takt med, at den europæiske asyl-krise har vokset sig enorm de seneste måneder.
Et af de steder, hvor smuglerne møder kunder er på Facebook, hvor BT har fundet flere sider, hvor personer helt åbenlyst reklamerer med, at de kan smugle folk fra eksempelvis Tyrkiet eller Serbien og videre nordpå.
Og det tog kun få opkald, før der var hul igennem til manden MZ, der opererer fra Bulgarien, og som i en godt fire minutter lang telefonsamtale med BT fortæller, hvordan vi kan komme fra Serbien til Tyskland, hvorfra vi selv kan ‘fortsætte til Danmark’.
På Facebook ligger flere næsten enslydende opdateringer fra MZ, hvor han gør sine fremtidige kunder opmærksomme på, at hans rute til det eftertragtede Nordeuropa er den ‘sikreste’, fordi man undgår at skulle krydse farvandet mellem Tyrkiet og Grækenland. I telefonsamtalen med BT, forklarer MZ, at ’fra den serbiske hovedstad Beograd og videre er det meget nemt’, at prisen på 2.100 euro, ca. 15.600 kr., er ‘god’, og at BTs mand kun skal gå i ‘40 minutter’ langs grænsen til Ungarn, inden den krydses.
Bestikkelse
Bagefter er det ‘med bil hele vejen til Tyskland’. I samtalen afslører MZ, hvordan man i hans smugler-netværk kan undgå at blive taget af ungarsk politi ved grænsen:
»Vi har bestikkelses-aftaler med dem. De kender nemlig smuglerne, så de lader dem passere, uden at de nærmer sig, og på den måde kommer du videre,« siger MZ.
En anden menneskesmugler, AT, som BT via Facebook har fundet og skabt telefonisk kontakt til, tilbyder os at komme fra Serbien til Østrig for 1.400 euro. Han, der har et ungarsk telefonnummer, forklarer, at der i det nordlige Serbien venter en tre timer lang gåtur, inden Ungarns-grænsen krydses. Hvordan det sker, svarer smugleren ikke konkret på, men når vi er i Ungarn, vil vi blive kørt i bil til Østrig, forklarer han.
Mange siger, at de bliver fanget af politiet?
»Nej, nej, der sker intet,« siger smugleren.
Et par dage efter ringer denne smugler tilbage og vil mødes i det centrale Beograd, så vi kan komme af sted:
»Jeg sidder dér ved cafeteriet, skynd dig og kom ikke for sent - kom hurtigt,« siger han på telefonsvaren.
BT har ikke haft mulighed for at verificere oplysningerne. Men i ‘Junglen’, et område bag en nedlagt murstensfabrik i det nordlige Serbien, har BT mødt unge mænd fra lande som Irak, Afghanistan og Syrien, som er anbragt her af smuglere, inden de bringes illegalt ind i EU.
Inden de kom her, har de været igennem europæiske lande som Grækenland, Bulgarien og Makedonien. Den 28-årig iraker, Wrea, forklarer, at når man har krydset en grænse, bliver man overdraget til en ny smugler, der har lokalt kendskab. Andre forklarer, at smuglerne tager ‘halv pris’ for børn, at man kan få ‘rabat’, hvis man tager flere af sted - og at man bliver puljet med andre, hvis man er alene.
Bange for smuglerne
Ifølge BTs oplysninger kan betalingen ske på flere måder. Enten ved at pengene ‘låses’ i et pengetransaktionsselskab, der så frigiver midlerne, når flygtningen eller migranten er nået frem, eller ved at man giver smuglerne i de forskellige lande kontanter i hånden.Ingen har over for BT ønsket at uddybe disse oplysninger, da frygten for smuglerne er stor.
Wrea, der har betalt 10.000 dollar, godt 67.000 kr., for at komme fra Irak til Tyskland, fortæller, at han er bange for smuglerne, der vil ‘beskytte’ deres forretning med ‘alle midler’.
BT har forelagt Danmarks øverste politimyndighed, Rigspolitiet i København, avisens oplysninger, men det har ‘pga. af stor travlhed med den aktuelle flygtningesituation’ ikke været muligt at få et interview.
I en e-mail skriver kommunikationsafdelingen, at ‘dansk politi tidligere har iværksat en national strategi mod menneskesmuglere, så vi har stort fokus på de folk, der beriger sig på at smugle andre mennesker over landegrænser.’
Videre hedder det, at de danske politimyndigheder ‘desuden har et tæt samarbejde med andre europæiske lande for netop at kende menneskesmuglernes metoder og for at kunne stoppe deres illegale forretning.’
Men Rigspolitiet ønsker ikke at gå i detaljer: »Hvad vi præcist gør, og hvad vi ved om deres måder at arbejde på, holder vi dog for os selv af hensyn til vores efterforskningsmuligheder,« skriver Rigspolitiet.
Det fælles-europæiske politi-samarbejde, Europol, har ikke reageret på BTs henvendelse.
Sagen kort
BT sætter fokus på den historiske flygtningekrise, Danmark og resten af de europæiske lande lige nu befinder sig i. Herunder det spil, der foregår bag de kulisser af desperate flygtninge og migranter, der dagligt ses vandre tværs gennem Europa i håbet om et nyt og bedre liv.
Tirsdag kunne BT fortælle, at mindst syv hjemmesider guider arabisk-sprogede mennesker i, hvordan de opnår asyl i Danmark og resten af Europa. Siderne, som BT har fået oversat af en arabisk-kyndig tolk, giver et nærgående indblik i blandt andre de danske asylregler og udførlige anvisninger på, hvordan man skal agere over for myndighederne for at få asyl. Ifølge en ekspert bliver siderne brugt af emigranter til bl.a. at konstruere historier, der kan sikre dem asyl i det land, de ønsker at bosætte sig i.
I dag kan BT fortælle, at nogle af siderne rangordner landene efter, hvilke det er bedst at bosætte sig i. Her måles der med landenes asylregler og velfærdsgoder - bl.a. hvor der er penge at hente. De seneste asylstramninger i Danmark har placeret os som et af de værste lande at søge asyl i.
