Afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen hyrede en tidligere kollega og samarbejdspartner til opgaver i Rigspolitiet for mere end 20 mio. kroner på tre år.
Afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen hyrede en tidligere kollega og samarbejdspartner til opgaver i Rigspolitiet for mere end 20 mio. kroner på tre år. Foto: Bjarne Lüthcke

Det vakte stor opsigt, da BT for lidt over to måneder siden kunne afsløre, at afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen sikrede to venner - en tidligere samarbejdspartner og kollega - konsulenthonorarer i Rigspolitiet for 20 millioner kroner på bare tre år.

I første omgang hævdede Rigspolitiets økonomidirektør Nikolaj Veje, at juraen var i orden, og at Bettina Jensen 'har ageret økonomisk ansvarligt' i den penible sag, men nu erkender Rigspolitiet, at afdelingschefen ikke overholdt reglerne, da hun sikrede konsulenterne Christine Thorsen og Mariann Færø de lukrative million-kontrakter.

»Det må konkluderes, at reglerne vedrørende udbud samt øvrige forvaltningsmæssige krav til dokumentation i en række tilfælde ikke er overholdt i tilfredsstillende omfang. Det skal Rigspolitiet selvsagt stærkt beklage,« siger økonomidirektør Nikolaj Veje i en pressemeddelelse.

Betina

Andre konsulenter fik ikke mulighed for at byde på de lukrative million-opgaver, da opgaverne i flere tilfælde ikke kom i det lovpligtige udbud. Desuden er der blevet udbetalt store honorarer uden underskrevne kontrakter, og indgåede aftaler uden budgetrammer har resulteret i, at eksempelvis Mariann Færø på bare et halvt år fik udbetalt 4,6 millioner kroner.

Mariann Færø  kan takke Bettina Jensen for honorarer på næsten 10,5 millioner kroner fra 2011 til 2013.

Ifølge formand for organisationen Transparency International i Danmark, Knut Gotfredsen, lignede Bettina Jensens måde at rekruttere de to konsulenter på i betænkelig grad vennetjenester og dermed korruption.

»Det er endnu en dybt pinlig sag for Rigspolitiet. Og sagen bliver ekstra pikant af, at der er tale om netop Rigspolitiet. De er jo i en rolle, hvor de skal holde øje med alle os andre og sikre, at vi overholder loven. Derfor kan vi med rette også forvente, at deres ansatte er i stand til at overholde loven og handle med integritet. Det viser administrativ inkompetence, og det ligner også vennetjenester og dermed korruption,« sagde han til BT, da vi kunne afsløre de guldrandede konsulenthonorarer.

Christine Thorsen har nydt godt af, at få opgaver af Bettina Jensen. Fra 2011 til 2013 indkasserede hun 9,6 mio. kroner (Arkivfoto: Jan Jørgensen)

Men Bettina Jensen afviser, at det skulle være tilfældet - og det har Rigspolitiet tillid til, oplyser økonomidirektør Nikolaj Veje.

»I BT har der været påstande om 'vennetjenester'. Den pågældende afdelingschef har oplyst, at der udelukkende har været en rent faglig relation til de involverede konsulentfirmaer, og det har jeg fuld tillid til er rigtigt,« siger han.

fsafdsfds

Ikke desto mindre fører BT's afsløringer nu til, at Rigspolitiet ændrer procedurerne, så udbudsreglerne fremover bliver overholdt.

»På baggrund af Koncernservices redegørelse og Kammeradvokatens gennemgang heraf, har det vist sig, at der er behov for et skærpet ledelsesmæssigt fokus på efterlevelse af udbudsreglerne, ligesom det organisatorisk er uhensigtsmæssigt, at indkøbsfunktionen er placeret i Koncernservice, hvor der i betydeligt omfang er behov for at anvende konsulentbistand. Jeg har derfor besluttet at flytte indkøbsfunktionen væk fra Koncernservice. Dette sker som led i en bredere indsats, hvor også en styrkelse af controllingfunktionen skal medvirke til efterlevelse af udbudsreglerne,« siger Nikolaj Veje.

Betina

Allerede fra 2005 hyrede Bettina Jensen de to konsulenter til opgaver i DR, hvor hun dengang var indkøbschef. Da Bettina Jensen skifter til Rigspolitiet i januar 2011, følger både Christine Thorsen og Mariann Færø med.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.