KØB PLUS!

Brugerbetaling kostede 900 babyer

Brugerbetaling fik antallet af fertilitetsbehandlinger til at styrtdykke, viser opgørelse. Betalingen vil ikke blive genindført, lover Venstre.

Der blev født 900 færre børn i Danmark i 2011 på grund af den brugerbetaling på fertilitetsbehandling, som VK-regeringen indførte, og som fik mange ufrivilligt barnløse par til at droppe at søge hjælp til at få børn.

Det vurderer Dansk Fertilitetsselskab på baggrund af en opgørelse, der viser, at der sidste år blev udført 23 pct. færre fertilitetsbehandlinger på de ni offentlige klinikker end de forudgående år, og at hospitalerne desuden fik 30 pct. færre henvisninger fra par, som ønskede at blive behandlet.

- Det betød, at der var 900 børn, som vi forventer ikke blev født på grund af brugerbetalingen. Den har således fjernet, hvad der svarer til 1,2 pct. af en fødselsårgang. Det er rigtigt mange børn og en bemærkelsesværdig stor effekt af brugerbetalingen, siger formand for Dansk Fertilitetsselskab Karin Erb til Berlingske.

Sundhedsministeriet har tidligere i et svar til Folketingets sundhedsudvalg skønnet, at brugerbetalingen førte til et forventet fald i antallet af fødsler på knap 700 børn, men det tal blev altså noget større, skønnes det.

SRSF-regeringen har efterfølgende fjernet brugerbetalingen, og ifølge Karin Erb ser aktiviteten på fertilitetsklinikkerne nu ud til at være oppe på samme niveau som før brugerbetalingen, det vil sige på ca. 13.000 reagensglasbefrugtninger. Forventeningen er således, at faldet i 2011 vil blive udlignet i løbet af de kommende år.

Brugerbetalingen udløste en proteststorm fra læger og patientorganisationer, der bl.a. mente, at det brød med princippet om fri og lige adgang til behandling. Der blev også advaret mod, at den ville føre til et fald i antallet af fødsler.

- Derfor kommer opgørelsen ikke som nogen stor overraskelse. Brugerbetalingen var en fjollet måde at gribe tingene an på. Det var ikke gavnligt for et samfund. Når vi nu står til at ville mangle hænder, skal man ikke betale for at blive behandlet, hvis man vil bidrage til at bringe børn til verden. Det er forkert, siger formanden for Landsforeningen af Ufrvilligt Barnløse Anette Thrane.

I Venstre sætter næstformanden i Folketingets sundhedsudvalg Hans Andersen spørgsmålstegn ved opgørelsen og mener ikke, at faldet i antallet af fødsler alene kan tilskrives brugerbetalingen.

Han fremæver, at en del kan have valgt enten at fremskynde deres behandling til 2010, før betalingen blev indført – eller udskyde den til 2012, da det stod klart, at den nye regering ønskede at afskaffe den. Den økonomiske krise kan også have spillet ind og været med til at påvirke ønsket om at få børn, vurderer han.

Men over for Berlingske kommer han også med et klart signal om, at brugerbetalingen ikke vil blive genindført under en Venstre-ledet regering.

- Da den blev indført, var den et led i genopretningen af den offentlige økonomi. Men vi synes ikke, at der er brug for mere brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen, og derfor vil den ikke komme igen, siger Hans Andersen.

Det skønnes, at efterhånden op mod ti pct. af en årgang kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling.