Brrrr...Nu bliver det koldt

Det er for tidligt at råbe: 'Nu kommer vinteren!' - for det gør den ikke - endnu! Heldigvis!

Men vi kan godt begynde at indstille os på lavere temperaturer, især om natten.

I denne weekend rammer termometeret for første gang nul grader, og især jyderne kan nemlig se frem til nattefrost.

- Der kan komme nattefrost i weekenden. Det er lørdag morgen, men det bliver ikke udbredt. Det bliver især i den centrale del af Jylland,

Det siger meteorolog Jens Ringgaard fra TV2 Vejrcenter og tilføjer, at den kolde luft, vi får ned over os får optimale betingelser, fordi der ikke kommer nogle skyer og kun meget lidt vind. 

Han beroliger dog med, at der ikke bliver nogle glatte veje i denne omgang, og weekendens temperaturer bliver heller ikke noget, der får haveejerne til at ligge søvnløse.

- Det er ikke ualmindeligt, at der kan komme let frost i september, men på en måde er det mere akademisk, end det er virkeligt. Der vil være let frost nogle steder, men det bliver ikke noget, der giver konsekvenser, siger han.

Så bare rolig!

Vinteren er stadig et stykke ud i fremtiden, og vi kan da også godt stadig nå at få nogle lune dage i september.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her