Udviklingen i antallet af øboere går kun en vej - nedad. Hvis livet på de danske småøer skal overleve, må øboerne blive bedre til at brande ø-livet, mener ekspert.

Der sejler flere flyttekasser fra de 29 danske småøer, end der sejler til.

I 2008 havde småøerne 5.062 indbyggere, og det tal er ifølge en redegørelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i 2012 faldet til 4.680, skriver Jyllands-Posten.

Hvis skuden skal vendes, må øboerne blive bedre til at brande sig selv og ø-livet, lyder det fra lektor på Institut for Arkitektur og Medieteknologi ved Aalborg Universitet, Lea Louise Holst Lausen, der har skrevet ph.d. om »Byer i tilbagegang«.

- Det er vigtigt, at indbyggerne forstår at definere, hvad de er gode til. Hvad er øens identitet, som man kan tilbyde udefrakommende at blive en del af?, siger hun til Jyllands-Posten.

Det kan ifølge Lea Louise Holst Laursen være en speciel livsform, livsstil, kulturelle værdier eller et stykke særpræget natur, øen skal brande sig på. Et modsvar eller alternativ til at bo, hvor tingene sker, tæt på infrastruktur, uddannelse, arbejde og kultur. Derudover skal der være helt elementære ting til stede som mobil- og internetdækning, hyppige færgeafgange, børnepasning, skole og gode indkøbsmuligheder.

At de elementære forhold skal være til stede, er formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, enig i. Det er den tilbagemelding, hun fik på hvervningskampagnen »Bliv Øbo Nu«. Hun er optimistisk på ø-livets vegne og tror på, at de mange ildsjæle på øerne nok skal få vendt den negative udvikling i antallet af øboere.

- På et tidspunkt vil folk efterspørge det enkle liv. Vi taler ikke om folkevandringer på flere tusinder, men kommer der bare tre familier til hver af øerne, vil vi være meget glade, siger Dorthe Winther til Jyllands-Posten.

Helt så optimistisk er Lea Louise Holst Laursen ikke.

- Man bliver nødt til at erkende, at udviklingen kun går en vej. Vi vil forsat se en øget centralisering, siger hun.