DF, V og K vil gøre Danmark mindre attraktivt for asylansøgere. Partierne ser en direkte sammenhæng mellem regeringens lempelser og de mange flere asylansøgere gennem det seneste år. Men de ser spøgelser, mener S og Dansk Røde Kors.
Dansk Folkeparti kræver med et nyt beslutningsforslag, at reglerne for asyl og familiesammenføring på en række områder bringes tilbage til 2011-niveau. Det vil sige, inden SRSF-regeringen tiltrådte og blandt andet afskaffede den starthjælp, som kun gav udlændinge omkring halvdelen af kontanthjælpen. Inden asylansøgere fik mulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene. Og inden pointsystemet for familiesammenføring, som favoriserede højtuddannede, blev droppet.
Kort sagt skal tiden skrues tilbage til dengang, Danmark ifølge DF var mindre attraktivt for asylansøgere, skriver Berlingske.
»Gevinsten er, at der vil komme færre mennesker, som der er problemer med at integrere. Og vi kan lige så godt være ærlige og sige, at det i mange tilfælde handler om indvandring fra muslimske lande,« siger Martin Henriksen, DFs integrationsordfører. Som han påpeger, har regeringen vurderet, at der kommer op imod cirka 7.000 asylansøgere i 2013, hvilket nærmer sig niveauet, inden VKO-flertallet kom til magten i 2001 og strammede udlændingepolitikken.
De seneste tal fra Udlændingestyrelsen viser også en stabil og markant stigning i antallet af asylansøgere, siden SRSF-regeringen introducerede lempelserne. Allerede fra maj til juni 2012 steg antallet af asylansøgere fra 428 til 617, og samlet set kom der 6.184 asylansøgere i 2012 mod 3.806 i 2011.
Selve kriterierne for, hvem der kan få asyl i Danmark, har regeringen ikke ændret på. Heller ikke 24-årsreglen, som skal forhindre familiesammenføring af ægtefæller under 24 år, er der rørt ved.
Men problemet er ifølge DFs integrationsordfører, at Danmark fremstår mere åbent og bekvemt. Det giver flere ansøgere, som typisk giver flere familiesammenføringer, der kan føre til mere kriminalitet og ghettodannelse. Og hvis det lyder som et hysterisk skræmmebillede, skal man bare kigge mod Sverige, hvor Stockholms forstæder dette forår har været ramt af voldsomme optøjer, påpeger Martin Henriksen.
DFs beslutningsforslag, som offentliggøres i dag, modtages positivt af både Venstre og de Konservative.
»Vi er enige i princippet i Dansk Folkepartis forslag, og regeringens politik er forfejlet på det her område,« siger Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg (V).
Hun mener, at Udlændingestyrelsens statistik over det seneste års ansøgertal tegner et solidt billede:
»Der er kommet mange flere asylansøgere til Danmark. Det er ikke nødvendigvis mennesker, som er forfulgte, men i høj grad nogle, der prøver lykken. Man kan ikke fortænke den enkelte asylansøger fra eksempelvis Somalia i at søge til Danmark, når forholdene er langt bedre her end i andre lande. Men vi er en magnet på asylansøgere fra hele verden, som aldrig nogensinde vil få ret til at være i Danmark.«
Ifølge Justitsministeriet er udgifterne til asylansøgere steget fra 460 millioner kroner til 1,2 milliarder kroner i 2012.
De voksende udgifter finansieres med Danmarks u-landsbistand, og ifølge en opgørelse fra Udenrigsministeriet forventes omkring en milliard kr. eller 6,6 procent af den samlede u-landshjælp på 16 milliarder kroner i 2013 at gå til asylansøgere. Den tilsvarende andel i 2008 var 1,7 procent.
De Konservatives integrationsordfører, Tom Behnke (K), argumenterer, at for eksempel genindførelse af starthjælpen vil motivere folk til at komme ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Og at DFs foreslåede stramninger samlet set vil sende et vigtigt signal ud i verden.
»Regeringen har sagt højlydt, at den lemper udlændingepolitikken, og det giver ekko ude i verden. Vi ser en meget voldsom stigning i antallet af personer, som søger asyl i Danmark. Og det gør, at systemet er ved at blive lagt ned af alle de ansøgere,« siger Tom Behnke.
Men spørger man Anne la Cour Vågen, som er asylchef i Dansk Røde Kors og ansvarlig for driften af organisationens asyl- og modtagecentre, giver presset dem ikke »voldsomme vanskeligheder«. Der kan være uger, hvor modtagecentrene Sandholm ved Birkerød og Auderød ved Frederiksværk er fyldt op. Til gengæld er sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen blevet hurtigere, og det samme gælder praksis med udrejse.
Samtidig har Anne La Cour Vågen svært ved at genkende, at asylansøgere skulle spekulere i Danmarks lempede regler:
»Jeg har aldrig hørt nogle asylansøgere tale om eksempelvis starthjælp eller ikke-starthjælp. De er optaget af muligheden for at få den beskyttelse, som de er kommet for at få og mener, at de har behov for,« siger hun.
Tungt i Udlændingestyrelsens statistik ligger asylansøgere fra Syrien, Afghanistan og andre farlige, forarmede områder. Men der er undtagelser: I januar og februar 2013 søgte henholdsvis 129 og 159 serbere – primært romaer <saxo:ch value="226 128 147"/> om asyl i Danmark uden skyggen af udsigt til at opnå samme. Og efter at Udlændingestyrelsen i marts blandt andet stoppede for udbetaling af kontanter til mad til serberne og sendte dem hjem på chartrede fly, faldt indrejsetallet til 76 personer i marts og 25 i april.
Justitsminister Morten Bødskov (S) ønsker ikke at besvare de borgerliges angreb og henviser til Trine Bramsen (S), formand for Folketingets integrationsudvalg. I hendes øjne understreger eksemplet med de serbiske asylansøgere blot regeringens handlekraft på asylområdet. Og de borgerliges kritik kalder hun et desperat forsøg på at tegne det modsatte billede.
»Samtlige 41 industrialiserede lande har oplevet en markant stigning i antallet af asylansøgere. Og den seneste FN-rapport viser, at antallet af flygtninge i verden ikke har været højere siden 2003. Norge og Sverige oplever også præcis den samme stigning i antallet af asylansøgere,« siger Trine Bramsen:
»Jeg ved heller ikke, hvordan de borgerlige vil forklare, at der var en 100 procent stigning i antallet af asylansøgere fra 2007 til 2010. Mig bekendt var der dengang ingen andre ændringer end stramninger. Stigningen i antallet af asylansøgere er udtryk for, at der er krig i verden. Og det går op, og det går ned.«
Samtidig understreger hun, at der ikke er ændret et komma i selve muligheden for at opnå asyl, men »at regeringen har det udgangspunkt, at mennesker på flugt skal behandles ordentlig – ikke nedbrydes.«
Spiller lempelserne i den henseende en rolle for det stigende antal asylansøgere?
»Jeg skal ikke kunne afvise, at der er nogle ganske få, som vælger Danmark frem for et andet land. Men at det skulle være forklaringen på stigningen i antallet af asylansøgere generelt – det mener jeg bestemt ikke.«
Tungt i statistikken vejer også somaliske asylansøgere. I 2012 søgte 919 personer – otte gange så mange som i 2011 – om asyl i Danmark. De har heller ikke kunnet hjemsendes på grund af en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra 2011, som betonede sikkerheden i Somalia. Dommen betød, at alle somaliske flygtninge som udgangspunkt har fået opholdstilladelse i Danmark.
Men fremover bliver det ikke tilfældet. I februar vurderede Udlændingestyrelsen på baggrund af en dansk-norsk fact finding-mission, at sikkerheden i hovedstaden, Mogadishu, var blevet forbedret i en sådan grad, at hjemsendelserne kunne genoptages. Den vurdering blåstemplede Flygtningenævnet i sidste måned.
