V og K advarer om, at Danmark kan gå glip af EU-milliarder til Femern-forbindelsen og andre prestigeprojekter efter armlægningen om EUs budget. Finansministeren er mindre bekymret.
Den græske kong Pyrrhus var en af de mest succesrige hærførere i kampen mod romerne før Kristi fødsel. Men han led samtidig uerstattelige tab, hvorfor en Pyrrhus-sejr siden hen blev synonym for en meget dyrekøbt sejr.
Mere end 2.000 år senere frygter Venstre og de Konservative, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ender med en Pyrrhus-sejr efter EU-topmødet 22. og 23. november om EUs milliardbudget frem mod år 2020. Det skriver Berlingske.
Den danske regering kæmper hårdt for at sikre sig en rabat på en milliard kroner på budgettet og har allerede gjort det klart, at man er klar til at nedlægge veto mod budgettet, hvis det danske krav ikke bliver efterkommet. Men både Venstre og de Konservative er bange for, at regeringen er så opsat på at få rabatten i hus, at den nedprioriterer kampen for infrastrukturmilliarder, der i sidste ende kan ende hos danske gigantprojekter som Femern Bælt-forbindelsen og vindmølleparken Kriegers Flak.
- Vi frygter, at det går ud over nogle af de projekter, som Danmark står til at få støtte til, siger Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, til Berlingske.
Også de Konservatives EU-ordfører, Lene Espersen, er bekymret.
- Der er enorm meget kamp om EU-støttemidlerne. Derfor har vi en bekymring om, at det kan risikere at ramme os, når det er dér sparekniven rammer, siger hun til avisen.
Femern-forbindelsen er med 1,9 milliarder kroner delvist finansieret gennem investeringspuljen Connecting Europe Facility (CEF), som er en del af vækstkategorien på EUs budget. Kategorien er blevet beskåret med 135 milliarder kroner under de hidtidige forhandlinger. En prioritering, der også giver anledning til rynkede bryn hos Dansk Industri (DI).
- Infrastrukturområdet er i fare for at blive den helt store taber i de her forhandlinger. Man kan ikke bare regne med, at Femern får den støtte, som der er lagt op til, siger DIs europapolitiske chef, Sinne Backs Conan, til Berlingske.
Risikoen for at miste vigtig støtte til de danske prestigeprojekter hænger dog ikke direkte sammen med det danske krav om en rabat, vurderer EU-ekspert Peter Nedergaard fra Københavns Universitet:
- I så fald antyder man, at EU er en bananrepublik, hvor man straffer Danmark, fordi man vil have en rabat. Sådan er det ikke. EU er et retsstatsligt samfund, hvor sagsbehandlingen som regel foregår efter bogen på baggrund af, om man har et godt projekt eller et mindre godt projekt.
Trods de kritiske toner fik regeringen fredag et bredt mandat fra både Venstre og de Konservative til sin politik om et stramt europæisk budget med besparelser på blandt andet landsbrugspolitikken, strukturfondene og EUs høje administrationsudgifter.
Finansminister Bjarne Corydon (S) ser ingen grund til at frygte for milliarderne til Femern-forbindelsen og Kriegers Flak.
- Man skal ikke forvente noget væsentligt nyt i forhold til de to problemstillinger, siger Bjarne Corydon til Berlingske.
I EU-Kommissionens udspil til budgetforhandlingerne er der lagt op til, at Danmark skal betale et merbidrag på to milliarder kroner frem til 2020. Dermed vil Danmark – trods milliardrabatten – skulle betale mere til EU, end vi gør i dag. Men det vil ændre sig, når stats- og regeringscheferne sætter sig til forhandlingsbordet, forsikrer finansministeren.
- Det bliver ikke vedtaget med nogen form for realisme. Det tror jeg, at du kan regne med, siger Bjarne Corydon.
Spørgsmål: Men vil du være tilfreds, hvis I kommer hjem fra forhandlingerne med en rabat på en milliard, men med et øget nettobidrag?
- Jeg tror, at man skal passe meget på det der med tilfredshed. Vi har et krav om en rabat. Det er et helt særligt spil at få den, for man kæmper alene for sine egne interesser, og så kæmper vi sammen med en række andre lande om at få lagt låg på udgifterne og bruge dem mere fornuftigt til forskning, det grønne, infrastruktur og energi, siger Bjarne Corydon.
