Danmark

Bombetrussel mod tog til København: Hel station evakueret

Tak for tilmeldingen!

X

Vi har også masser af andre gode nyhedsbreve. Du kan til- og framelde dig dem her, hvor du også kan opdatere dine personlige oplysninger og interesser.

Venlig hilsen BT.dk

Her har en politimand sat sig på den formodede bombemand, da han blev anholdt på Hyllie station. Billedet er taget af Firas Mahmoud, som hver dag pendler til sit job i København. Foto: Firas Mahmoud © Brugerbillede fra Instagram
Malmøs nye station, Hyllie, er afspærret på grund af bombetruslen mod et Øresundstog på vej mod Kastrup. Foto: Google Maps

Alle tog over Øresund er indstillet

Al togtrafik over Øresundsbroen er indstillet efter at politiet mandag formiddag blev alarmeret om en mulig bombetrussel mod et tog på vej til København.

Hele Hyllie Station ved Malmö i Sverige blev evakueret efter at Skånetrafiken klokken 10:16 modtog en bombetrussel mod et Øresundstog. En mand er blevet anholdt.

Politiet var hurtigt på stedet, og en mand blev pågrebet og lagt i håndjern kort før kl. 11, skriver den svenske avis Sydsvenskan.

Toget var på vej mod Kastrup Lufthavn, og i følge vidner, Sydsvenskan har talt med, truede den arresterede mand med at han ville sprænge den danske lufthavn i luften.

Der er foreløbig ikke fundet noget sprængstof, men stationen er afspærret og toget evakueret mens politiet venter på, at bombehunde skal ankomme til stedet.

Hyllie Station er en ny station, der ligger i Malmøs Citytunnel ved byens nye Malmö arena og det store indkøbscenter Emporia der besøges af omkring 25.000 kunder hver dag. Stationen er den, der ligger nærmest Øresundsbroen og al togtrafik over broen er nu indstillet.

Det læser andre