Vedtagelsen af PETs gamle anbefaling om at lukke for biltrafik foran hoved­indgangen til Christiansborg skaber stor debat – også i Venstre, som forsvarer den frie adgang.

Om få måneder er det kun cyklister, der kan skyde genvej over Slotsholmen i det indre København ved at køre igennem Rigsdags­gården forbi Folketingets hovedindgang. Det skriver Berlingske.

Folketingets Præsidium har nemlig besluttet at følge en gammel anbefaling fra PET om at sætte en stopper for gennemkørende biltrafik af frygt for et muligt bombeangreb.

- Det har været svært at afvise rådgivningen fra PET. Når jeg har set rundt i de andre nordis­ke lande, er der også en regulering af motortrafik i forhold til de indre bygningsværker dér, siger Mogens Lykketoft (S), formand for Folketingets Præsidium, til Berlingske og forklarer, at der vil komme en midlertidig løsning tidligt i det nye år, og at den endelige model kommer til at »minde en smule om brobizz-ordningen« ved Storebæltsbroen.

Der vil fortsat være vareindlevering og VIP-kørsel. Ændringen vil heller ikke få nogen betydning for hverken cyklister eller fodgængere, og adgangen til selve Christiansborg vil også forblive uændret.

At regulere biltrafikken foran hovedtrappen er ikke nogen ny idé. I 2009 forslog daværende præsidieformand Thor Pedersen (V) selvsamme model, men ifølge Venstres nuværende gruppeformand og næstformand, Kristian Jensen, var partiet dengang som nu imod forslaget.

- Det står for Thor Pedersens egen regning, siger Kristian Jensen, der principielt er imod, at man indretter både by og parlament ud fra en terrorvurdering, for hvis nogen ønsker at lave et terroranslag, skal de nok finde andre måder, lyder det.

Ifølge professor Ole Wæver fra Københavns Universitet, der blandt andet har forsket i sikkerhedsteori, er Christiansborg et oplagt terrormål, hvilket gør forholdsregler nødvendige.

- Sikkerhedsforanstaltningerne på et parlament kan jo aldrig være nul. Derfor er det altid et spørgsmål om, hvor vi vil lægge dem, siger han til Berlingske og vurderer, at den kommende stramning næppe bliver problematisk.

Det er Kristian Jensen ikke enig i.

- Jeg ved godt, at nogen vil sige, at det her er et lille skridt, men det er et skridt i den forkerte retning. Man øger afstanden mellem befolkningen og politikerne, siger han.

Det er et enigt præsidium uden om Venstre, der har besluttet ændringen, og ifølge Dansk Folkepartis præsidiemedlem Pia Kjærsgaard er det svært at finde et alternativ.

- Vi lever i et land, der i den grad er udsat for en terrortrussel, og det synes jeg, at vi bliver nødt til at tage alvorligt, siger hun til Berlingske.

- Jeg har snart været herinde i 29 år, og da jeg begyndte, var der hverken skudsikre døre eller nogen sluse, man skulle ind ad, men vi må bare erkende, at virkeligheden er blevet en anden. Det er vi nødt til at tage til efterretning.

Den erfarne parlamentariker peger også på, at der i dag er væsentligt flere besøgende, end da hun blev valgt ind i 1984. Derfor er det også forkert at sige, at det øger afstanden til borgerne, mener Pia Kjærsgaard.

Professor Ole Wæver er enig.

- Om der er mulighed for at skyde genvej – Rigsdagsgård eller ej – er det ikke noget, der ændrer demokratiets natur. Det er noget, der ændrer den københavnske trafik.