Målet helliger ikke midlet, når rejsebureauer arrangerer ture til lokale børnehjem i udlandet for at få turisterne til at donere penge til stedet. Børnene har brug for ro og stabilitet, mener børnepsykolog.

Når et barn kommer på børnehjem, er det fordi, det har været udsat for omsorgssvigt og traumatiske oplevelser. Barnet har brug for struktur og forudsigelighed, og at der uge efter uge kommer turister på besøg er ikke godt for deres udvikling. Det mener børnepsykolog hos Red Barnet Kuno Sørensen.

»De her børn har brug for at have voksne omkring sig, som de er trygge ved og kan knytte sig til. Det er modstridende med alt, hvad der er godt, at der hele tiden kommer fremmede mennesker, som taler et sprog, de ikke kan forstå, der tager dem op, giver dem knus, giver dem slik og så forlader dem igen,« siger han.

Udtalelsen kommer, efter Kristeligt Dagblad fredag kunne fortælle, at flere rejsebureauer er begyndt at tilbyde besøg på børnehjem i lande som Indien, Burma, Thailand og Cambodja, når deres kunder tager på luksusferier eller rundrejse i områderne.

Rejsebureauernes argument er, at de vil give et nuanceret billede af virkeligheden, og at besøgene på hjemmene får turisterne til at donere penge til hjemmene. Noget de måske ikke ville have gjort ellers. På den måde bliver der råd til for eksempel rent vand og skolegang.

Men den forklaring er ikke god nok, mener Kuno Sørensen.

»Det svarer til at sige, at børnene for eksempel bare kan begive sig ud i prostitution, for det giver også penge i sidste ende. Det er vigtigt at vurdere, om målet helliger midlet og holde fast i, hvad der er værdigt, og hvordan vi kan sikre børnenes ret til privatliv. Her helliger målet ikke midlet,« siger han.

Rejsebureauerne skulle i stedet samarbejde med lokale organisationer, mener børnepsykologen og påpeger, at en historie, der er så hjertegribende, at folk får lyst til at donere penge, også kan stables på benene uden at sende turisterne direkte ud til børnene.

»Der er organisationer, der har årelang erfaring med, hvordan man bedst hjælper både lokalt og mere samlet i forhold til de behov, der er, i det pågældende land. Børnehjemsudflugterne er nedværdigende for børnene og ikke befordrende for de udviklingsbehov, de har,« siger han.