Stress, kort lunte over for familie og kolleger, vågner om natten og er bange for at have glemt at udføre opgaver, hovedpine og mavepine. Det er nogle af de gener, som sygeplejerskerne på Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital har indberettet i foråret 2014.
Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital modtog derfor i sommeren 2014 et påbud af Arbejdstilsynet, fordi medarbejderne på afdelingen blev syge af stress, og fordi travlheden på afdelingen gik ud de syge børn.
Og travlheden har haft konsekvenser for patienterne, som er børn mellem 0 og 16 år, skriver Arbejdstilsynet i påbuddet.
'Medarbejderne fortæller om en episode, hvor et barn ventede i en time på at blive triageret (vurderet, red.) og blev tiltagende dårlig. Det blev opdaget sent, at barnet havde behov for at komme i respirator,' skriver Arbejdstilsynet.
Sygeplejersker fortæller ifølge rapporten, at det cirka fire gange ugentligt er sket, at et barn har fået ‘smertegennembrud’, fordi sygeplejerskerne har haft for travlt til at give medicin eller først gør det for sent.
I påbuddet skriver Arbejdstilsynet at ‘Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet i Børnemodtagelsen, afsnit 415 ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt’, og at ‘Der er en generel frygt for (blandt sygeplejerskerne, red.) at overse vitale symptomer hos børn, som man har ansvar for pga. stort arbejdspres og frygt for at stå til ansvar for, at der ikke er registeret eller registeret tilstrækkeligt i tilfælde, hvor noget går galt i behandlingen af børn, og der evt. kan komme et retsligt efterspil.’
25 procent af sygeplejerskerne har dagligt følt sig stresset, og samlet set har 70 procent følt sig stresset inden for det seneste halve år, fremgår det ifølge Arbejdstilsynet af en trivselsundersøgelse foretaget i foråret 2014.
Årsagen til de kaotiske vilkår på afdelingen skyldtes blandt andet, at afdelingen på grund af Akut-telefonen 1813 fik visiteret 30 procent flere børn samtidig med at sygeplejersker på afdelingen sagde op eller blev sygemeldt med stress.
I de første tre måneder af 2014 modtog børnemodtagelsen i gennemsnit 49 børn i døgnet. Der var 23 sygeplejersker om 19,7 fuldtidsstillinger på afdelingen, fordelt sådan, at der var 4-5 på dagvag og 4 på aftenvagt, med mindre der var fravær på grund af sygdom, ferie, kursus, barn syg, omsorgsdage eller andet forfald.
'Der er en generel oplevelse af, at arbejdet i 80-90 procent af tilfældene ikke er forsvarligt udført,' skrev Arbejdstilsynet i påbuddet.
Ifølge vicedirektør på Hvidovre Hospital dr.med. Torben Mogensen skyldtes problemerne sidste år, at afdelingen meget sent fik besked om, hvordan Akuttelefonen 1813 ville komme til at fungere:
»Når vi laver store organisationsændringer, så er der en overgangsperiode, hvor vi ikke havde fået ansat det personale vi havde penge til, fordi vi ikke havde fået rekrutteret folk, og så måtte vi klare os så godt som muligt, indtil vi fik ansat personale,« siger Torben Mogensen.
I dag er der den bemanding, der ifølge vicedirektøren skal være. Men der bruges fortsat ekstra kræfter på at uddanne folk.
Børnemodtagelsen har i dag 29 sygeplejersker ansat svarende til 25,6 fuldtidsstillinger.
Afdelingen modtager i snit 41 børn i døgnet. Der er ansat 3 speciallæger og 3 reservelæger.
Men selvom det fra flere sider anerkendes, at ledelsen er kommet med flere tiltag, så er der ifølge Dansk Sygeplejeråd fortsat problemer.
»Alle problemerne er bestemt ikke løst endnu, medarbejderne er stadig hårdt pressede,« siger næstformand i hovedstadens afdeling af Dansk Sygeplejeråd Kristina Robins.
»En af udfordringerne er det store flow af sygeplejersker på afdelingen. Man har brug for stabilitet i personalet, for at få afdelingen op at køre,« siger Robins.
En anden udfordring er, at der bliver der henvist for mange børn om aftenen, som ikke burde være henvist til hospitalet fortæller læge og tillidsmand på Børneafdelingen i Hvidovre Rune Holt:
»Det er blevet meget bedre, men vi får stadig visiteret for mange børn til afdelingen fra 1813, som ikke har behov for at komme på hospitalet. Samtidig sidder der specialiserede børnelæger, og ser på børn med almindelige sygdomme, som en praktiserende læge sagtens kunne have behandlet. Så der er fortsat en meget dårlig udnyttelse af ressourcerne,« siger Rune Holt.
