Børn ender som kastebold

Afdelingschef i Børns Vilkår Helle Tilburg Johnsen siger, at kommune og statsforvaltning ofte ikke samarbejder, selv når det er relevant

- I Børns Vilkår oplever vi ofte, at de forskellige myndigheder afventer hinanden, og barnet står i et tomrum midt imellem. Ofte arbejder statsforvaltning og kommune parallelt, hvor de burde snakke mere sammen. Og så ender barnet som en kastebold.

I denne sag om syv-årige Martin skriver kommunen til moren, at man vil vente med at beslutte, om man vil undersøge drengens trivsel, til statsforvaltningen har truffet en afgørelse i sagen.

- Kommunen har en pligt til at undersøge, om alvorlige udsagn om barnets trivsel, giver grundlag for at gribe ind. Kommunen skal undersøge forholdene, selvom der er en sag i statsforvaltningen, siger Helle Tilburg Johnsen.

Børn i klemme

Statsforvaltningerne i Danmark behandlede i 2011 17.879 sager om samvær og 11.249 sager om forældremyndighed og bopæl.
Kilde: Statsforvaltningen

Børns Vilkår oplyser, at man hver uge får henvendelser i sager, hvor børnene kommer i klemme mellem flere forvaltninger.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her