Danske sygehuse har traditionelt haft et rekordstort forbrug af donorblod, selv om det kan have alvorlige bivirkninger. Et såkaldt blod management-projekt i hovedstaden har reduceret forbruget markant - og ført til færre komplikationer og lavere dødelighed.
Flere patienter slipper for komplikationer og overlever alvorlig sygdom samt ulykker, for eksempel i trafikken, som tidligere ville have kostet dem livet.
Det er det kontante resultat af et såkaldt blod management-projekt på hospitaler i Region Hovedstaden, der i flere år har arbejdet målrettet på at reducere det rekordstore danske forbrug af blodtransfusioner med donorblod til titusindvis af patienter med blødninger eller en lav blodprocent, skriver Berlingske.
En strammere styring og en ændret brug af transfusioner har medført, at forbruget af blod på hospitalerne ifølge en evaluering er faldet med 18 procent siden 2009. Det skønnes desuden, at den nye politik for brug af donorblod redder helt op imod 80 liv om året i hovedstadsområdet.
»Det har længe været en tradition i Danmark at give relativt mange blodtransfusioner til patienter, der ikke bløder. Vi har bragt ny viden ind i praksis og ændret den tradition, så vi nu overvejer hver enkelt transfusion og ikke automatisk giver patienterne blod. Vi har klart reddet liv med blod management og forbedret behandlingen til gavn for alle patienter, både dem der har brug for meget blod, og dem der helst skal undgå transfusion,« siger overlæge Astrid Nørgaard, blod management-enheden, Region Hovedstadens Blodbank.
Sidste år fik cirka 18.000 patienter i Region Hovedstaden tilsammen omkring 125.000 blodtransfusioner, hvilket er et fald i forhold til de forudgående år, hvor antallet af blodtransfusioner har været flere end 150.000, og hvor antallet af transfunderede patienter har været tæt på 20.000.
Dermed er der sket et skred i tidligere tiders meget liberale holdning til brug af donorblod, der traditionelt har været meget nem og billig adgang til i Danmark på grund af et usædvanligt stort korps af donorer.
Danske sygehuse har således haft brugt op til 50-100 procent mere donorblod end hospitaler i for eksempel Frankrig, Holland og Norge, og opfattelsen har været, at blod nærmest kunne betragtes som en slags vitamintilskud eller ernæringsvæske på linje med proteindrik til ældre og saltvandsindsprøjtninger.
Men tankegangen bag projektet i Region Hovedstaden er, at blod i virkeligheden skal betragtes som et ret stærkt lægemiddel, og at der på mange områder skal være en langt mere restriktiv tilgang til brugen af blodtransfusioner, som kan give bivirkninger og øge risikoen for infektioner og hjerte-lungeproblemer.
Med blod management-projektet sættes der ind på flere felter for at optimere behandlingerne og dermed reducere forbruget, blandt andet ved undervisning og oplysning i forhold til læger og sygeplejersker og ved at fodre de forskellige afdelinger med data om deres forbrug af blod sammenlignet med andre afdelinger.
Eksempelvis er det slut med at give blodtransfusioner til kvinder med en lav blodprocent efter en fødsel. Det samme er tilfældet i forhold til ortopædkirurgiske patienter, som har tabt en del blod under operationer. Ældre patienter med forskellige sygdomme og en lav blodprocent får heller ikke længere pr. automatik blodtransfusioner.
I stedet får patienterne for eksempel jerntilskud, og der arbejdes på at mindske blodtabet under en operation for netop at undgå blodtransfusioner. Det sker eksempelvis ved at give medicin, som begrænser blødningen, og ved at give patientens eget tabte blod tilbage under indgrebet.
Der er dog også situationer, hvor man er begyndt at bruge endnu mere donorblod end tidligere. Det gælder ikke mindst i forhold til traumepatienter efter for eksempel store trafikuheld, som godt kan komme op på at modtage helt op til 150-200 blodtransfusioner. Helikopteren, som er tilknyttet Rigshospitalets traumecenter, er også begyndt at have portioner af blod med, så man kan give transfusioner ude på skadesstedet.
Tidligere døde disse patienter af blodtabet, og den nye offensive tilgang til brug af blodtransfusioner på dette område skønnes at redde op imod 40 liv om året, vurderer blodbankchef på Rigshospitalet Morten Bagge Hansen.
Han skønner, at et tilsvarende antal liv reddes ved den mere restriktive tilgang i forhold til andre grupper af patienter, som undgår komplikationer såsom livstruende infektioner, så der samlet reddes helt op til 80 liv om året ved hjælp af den nye politik omkring brug af donorblod.
»Det er et væsentligt fremskridt, som virkelig er til gavn for patienterne,« siger Morten Bagge Hansen.
Konceptet er udviklet på Rigshospitalet, som står for cirka halvdelen af donorblodforbruget i Region Hovedstaden. Hér faldt forbruget med hele 35 procent, og dødeligheden faldt fra 20 til 16 procent på et af de centre, som var med i projektet fra begyndelsen i 2009. Efterfølgende er de fleste andre hospitaler i regionen kommet med i projektet, og hospitaler i de øvrige regioner er også på vej til at slå ind på samme kurs.
»Med blod management får vi endnu mere ud af det gode blod fra vores donorkorps, og samtidig forbedrer vi patientbehandlingen. Det viser, hvordan vi med en fokuseret indsats kan skærpe vores sundhedsvæsen,« siger Karin Friis Bach (R), formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.
