Danske forskere viser for første gang en sammenhæng mellem højt niveau af antistoffer i blodet og stor risiko for at få leddegigt. Dermed kan den smertefulde sygdom findes tidligt og behandles bedre

Hvert år får 1.700 danskere at vide, at de har leddegigt, som kan føre til ulidelige smerter, sammenkrogede hænder og en lang række følgesygdomme med risiko for at dø i utide. Sandsynligheden for at få leddegigt er større, hvis man er kvinde, hvis man er over 40 år, hvis man har nære slægtninge med leddegigt, eller hvis man ryger. Hidtil har der ikke været en sikker metode til at udpege mennesker med særlig risiko for leddegigt. Danske forskere mener nu at have vist, at en simpel blodprøve kan udpege gigtpatienter så tidligt, at det kan give en forskel i behandlingen, som i dag er ganske effektiv, hvis man får den i tide.

Det skriver Berlingske.

- Vi viser, at en simpel blodprøve kan afsløre, om man har forhøjet risiko for at udvikle leddegigt langt ude i fremtiden. Det er første gang, nogen kan pege på en metode til at forudsige leddegigt, hvor tidlig opdagelse er svær og samtidig vigtig for prognosen, siger professor og overlæge Børge Nordestgaard fra Københavns Universitet og Herlev Hospital til Berlingske.

Sammen med bl.a. seniorforsker Sune F Nielsen har han undersøgt blodprøver tilbage til 1981 fra det store befolkningsstudie Østerbroundersøgelsen, og har sammenholdt målinger af den såkaldte »gigtfaktor« i blodet med oplysninger fra landspatientregistret om udvikling af leddegigt. I en periode på 28 år udviklede 183 af de over 9.000 personer i undersøgelsen leddegigt.

- Der er en meget tydelig sammenhæng. En fordobling af reumafaktor i blodet over ti år tredobler risikoen for leddegigt. De højeste niveauer, vi målte, er forbundet med 26 gange højere risiko, siger Nordestgaard.

En 26-dobling er et meget højt tal for en undersøgelsestype, hvor man rutinemæssig hidser sig op over fordobling eller tredobling af risiko. Men selv en mangedobling behøver ikke betyde, at den absolutte risiko bliver høj nok til at tage notits af. Det gør den her. En kvindelig ryger i alderen 50-69 år med stærkt forhøjet reumafaktor har 32 procents risiko for at udvikle leddegigt over de næste ti år.

- Hvis en kvinde i risikogruppen får målt høj reumafaktor i en blodprøve, kunne hun henvises til at blive fulgt på en specialafdeling. Det blev måske også nemmere for hende at holde op med at ryge, siger Nordestgaard, som dog ikke direkte anbefaler screening.

Undersøgelsen er offentliggjort i dag i det ansete tidsskrift British Medical Journal, som finder muligheden for tidlig opdagelse af leddegigt så interessant, at bladet også har skrevet en leder om sagen.

- Hvis det virkelig kan betyde, at leddegigt bliver opdaget tidligere, har det meget store perspektiver for både patienterne og for samfundsøkonomien. Det har afgørende betydning for det videre forløb af leddegigt, at man sætter så tidligt ind som muligt med den rigtige medicin. For det enkelte menneske kan det betyde, at man slipper for de meget voldsomme ledsmerter, og at man kan blive på arbejdsmarkedet, siger Lene Witte, direktør for Gigtforeningen.

En tidlig indsats mod leddegigt giver ikke alene bedre udsigt til at undgå smerter og invalidering. Det giver større chance for, at konventionelle gigtpræparater kan slå betændelsen ned, uden at det bliver nødvendigt at gribe til meget dyre biologiske lægemidler.

- De seneste tyve år har vi fået en erkendelse af, at det er lige i starten, man skal slå til med den rigtige medicin. Og det haster, siger direktøren for Gigtforeningen, som klart fraråder at gå i længere tid med ledsmerter. At bide dem i sig giver en dårligere prognose.

BNB