Tjek dine svenske sedler. Vores svenske naboer sender flere pengesedler på pension fra den 30. juni i år.
Tjek dine svenske sedler. Vores svenske naboer sender flere pengesedler på pension fra den 30. juni i år. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Hvis du har samling af svenske penge liggende i skuffen, skal du se at få dem vekslet. Tre svenske pengesedler udløber nemlig fra den 30. juni i år.

Det er tid til at tælle dine svenske penge, veksle dem eller bruge dem på en tur i vores naboland. Fra den 30. juni i år vil de svenske 20, 50 samt 1000-kronerssedler blive ugyldige. Det oplyser den svenske nationalbank, Riksbank, i en pressemeddelelse.

Og det er en ordentlig stak pengesedler, der snart bliver sendt på pension. Hele 74 millioner brugte sedler til en samlet værdi af 4,3 milliarder svenske kroner, svarende til 3,4 milliarder danske kroner. Faktisk ville de mange svenske 20, 50 og 1000-kronerssedler næsten kunne nå jorden rundt, hvis de blev lagt ved siden af hinanden.

pix-Sort TV-skærm

Derfor skal du i gang med at planlægge, hvordan du kommer af med dine svenske sedler.

»Har du mange sedler derhjemme, er det vigtigt allerede nu at planlægge, hvordan du kommer af med dem, inden de bliver ugyldige,« skriver Christina Wejshammar, chef for afdelingen for betalingssystemer og kontanter i Riksbank, i pressemeddelelsen.

Du har flere muligheder for at afhænde de gamle svenske pengesedler. Enten kan du skynde dig ned og veksle dem, ellers kan du sætte dem ind på din bankkonto. Sidstnævnte mulighed lader sig gøre i Sverige til den 30. august 2016.

Udskiftningen er et led i en større udskiftning af svenske pengesedler. Til oktober i år lancerer naboerne på den anden side af sundet nye 100 og 500- kronerssedler samt en håndfuld spritnye mønter - 1, 2 og 5 kronen. Men dem kan du vente med at veksle eller spendere. De bliver nemlig først udgyldige efter den 30. juni 2017.

kort

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook