18-årige Bjørn Dahl har i dag fået sin studenterhue og forlader sin HTX-uddannelse som superstudent med et gennemsnit på 12,6. Men står det til Bjørn selv, byder fremtiden på noget helt andet end tunge bøger.
»Abnormt perfektionistisk.« Sådan beskriver 18-årige Bjørn sig selv.
Og det er måske heller ikke så underligt endda, for i dag er Bjørn Dahl blevet student fra HTX på H.C. Ørsted Gymnasium i Ballerup med matematik, fysik, dansk, engelsk og teknikfag på a-niveau - og skolens absolut højeste snit på 12,6. Gennem tre år har Bjørn kun fået 12 i alle fag, pånær et enkelt 10-tal i den eksamen i skriftlig fysik, han var igennem for nylig.
Det er dog, hvis man både ganger med de 1,06, som man har lov til, hvis man har fem fag på A-niveau. Begynder Bjørn på en videregående uddannelse inden for to år, må han også gange sit snit med 1,08, og dermed vil han have et snit på svimlende 13,6
Bjørn er med andre ord det, man de seneste år har døbt ’Superstudent’. Altså en af dem, der får så gode karakterer, at det decideret sprænger skalaen.
Drømmen om golf
Men selvom portene til enhver universitetsuddannelse står åben for Bjørn, så har han besluttet at sætte sin videre akademiske karriere på hold i en periode for at fokusere på at blive bedre til sin store passion.
Og det er golf.
Faktisk håber han at blive så god, at han kan blive professionel, og det til trods for, at han først begyndte golfspillet for tre år siden.
»Gennem de tre år jeg har spillet golf, har jeg fundet ud af, at min perfektionisme kan bruges inden for golfen, og jeg nyder at øve mit sving igen og igen. Det er en nydelse, jeg ikke får ved noget andet. Jeg kan blive glad, når jeg løser en opgave, men det er ikke den samme glæde, som jeg får ved golf. Derfor tager jeg et år, hvor jeg vil forsøge at blive så god som muligt,« fortæller Bjørn Dahl.
Lige nu har han et handicap på 13,6, som han dog håber at få gevaldigt ned med målrettet træning det næste år. Derefter satser Bjørn på at læse inden for en matematisk retning på enten Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet. Herefter håber han på at læse en kandidat i England eller USA, og drømmen er at få et akademisk scholarship, så han samtidig kan spille golf ved siden af.
Brug for en pause
Selvom de fleste med Bjørns tårnhøje snit nok ville gå direkte videre i uddannelsessystemet, som man også opfordrer til fra politisk hånd, så mener Bjørn ikke selv, at det er spild at tid at tage et års pause.
»Jeg ville aldrig kunne holde ud at være typen, der spildte et år. Nogle vil måske mene, det er spild at spille golf, men for mig er det en nødvendig pause. Jeg har knoklet, og jeg har lige brug for at udforske nogle andre retninger end skolen. Jeg har et godt hoved, men jeg har også brug for at bruge kroppen,« siger Bjørn Dahl, som har planer om at træne fem gange om ugen og spille turnering i weekenden for at forbedre sig så meget som muligt.
Han fortæller, at hans forældre bakker ham fuldkommen op i beslutningen, og kun et enkelt familiemedlem har været skeptisk.
»Hun sagde, det var spild af tid, også fordi hun ikke troede på, at jeg kunne blive så god til golf. Jeg sagde bare, at jeg godt er klar over, at sandsynligheden næsten er nul – men den er trods alt ikke nul,« forklarer Bjørn Dahl.
Har altid knoklet
Det har altid været en selvfølge for ham at arbejde hårdt for at opnå resultater, og han er aldrig kommet sovende til sin imponerende mængde 12-taller.
»Jeg føler ikke, jeg bliver bedre, når jeg laver småopgaver og rapporter, men jeg ved, jeg skal lave det, og så kan jeg ikke finde ud af at lave opgaver middelmådigt, for hvis jeg fik 7 eller 10, ville jeg blive pissesur på mig selv.«
»Jeg har aldrig været typen, der kunne alt fra starten, så jeg ikke behøvede læse op. Der er ikke noget emne, jeg har kendt til på forhånd, men jeg har måske lært noget på en uge, som de andre lærte på en måned,« forklarer Bjørn.
Hans mor arbejder med tosprogede børn, mens faderen er it-konsulent, og Bjørn peger også selv på forældrenes opbakning som en af årsagerne til, at det altid har været naturligt for ham at lave sine ting ordentligt – og også lidt bedre end det.
Bjørns underviser i idéhistorie gennem to år, Arndt Maagaard Sørensen, kalder ham også både ’suveræn’ og ’en mønsterelev’ – ikke kun fordi han får høje karakterer, men fordi han arbejder for sagen.
»Han prioriterer alle fag, som noget vigtigt for hans almene dannelse, og lever op til det klassiske ideal, det gamle udtryk; ingen kommer til dannelse uden arbejde. Han arbejder ikke bare for at nå høje karakterer, han har også sig selv som mål og oplever en forpligtelse til at leve op til sine evner,« forklarer Arndt Maagaard Sørensen.
Ikke vild med festerne
Nu hvor huen endelig er i hus, står resten af ugen på studenterfester, som for Bjørns vedkommende dog ikke bliver af lige så våd karakter som for mange andre studenter.
»Jeg er ikke den mest sociale, og jeg er nok lidt en nørd. Jeg drikker ikke og fester ikke, og jeg gider ikke det der ungdomshalløj. Jeg vil gerne have det sjovt og hygge, men det andet siger mig ikke noget,« forklarer Bjørn.
Han føler dog ikke, han er gået glip af noget, for lysten til fest og alkohol har bare aldrig været der. I stedet har han holdt såkaldte LAN-aftener, hvor flere af de studerende fra HTX er mødtes om at spille computerturnering.
Træning fra på mandag
Bjørn er blevet bedt om at holde tale ved skolens translokation, og selvom han gennem sin skolegang ikke har været den socialt mest aktive, så tror han nu nok, at han kan holde en fin tale.
»Jeg skal nok kunne snakke om noget generelt og lidt om fremtiden, og så smide nogle idéhistoriske citater ind hist og pist,« griner Bjørn.
Han gør det også klart, at så snart ugens festligheder er omme, så starter træningen mandag morgen på golfbanen, og derudover håber Bjørn på at få et underviserjob hos MentorDanmark, så han kan tjene penge ved siden af golftrænningen . I dag handler det dog om at fejre dagen med familien, som har en helt særlig tradition.
»Det er en tradition herhjemme, at man skal have studenterbrød, når man bliver student, jeg ved ikke hvorfor, for det har jo ikke rigtigt noget med det at gøre udover navnet. Men det gør vi altså,« fortæller Bjørn.
