Bjergning af en væltet lasbil på den fynske motorvej gav lang kø torsdag aften og nat. Motorvejen var spærret i østlig retning fra torsdag aften til fredag morgen. Fredag morgen er der ryddet op, og motorvejen er genåbnet.

Det var en planlagt bjergning af en lastbil, der forulykkede for nogle dage siden, der førte til, at motorvejen på Fyn blev spærret i østlig retning ved afkørsel 55 torsdag aften.

»Vejdirektoratet holder og spærrer med en stor kran for at bjerge lastbilen. Den fylder meget sådan en kran,« fortalte Steen Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi, til bt.dk torsdag aften.

Den gav massiv kø torsdag aften.

»Lige nu er der ved at være lang kø. De holder helt ned til Ejby,« lød det fra vagtchefen torsdag aften.

Fredag morgen var arbejdet med at bjerge lastbilen afsluttet, og motorvejen blev åbnet omkring klokken 05.

Trafikken skulle igen glide normalt.