Fra den ene dag til den anden stoppede PFA med at udbetale erstatning til A. H., der ifølge lægeerklæringer er uarbejdsdygtig. Begrundelsen var Facebook-billeder med en smilende Andreas.
Fra april i år havde Andreas. H. ikke længere nogen indkomst. Den cand.merc-uddannede 36-årige tysker havde i et år fået udbetalt erstatning for nedsat erhvervsevne, efter at adskillige læger havde erklæret ham uarbejdsdygtig på grund af depression og risiko for selvmord.
Men 26. februar i år fik Andreas pludselig et brev fra PFA, hvori de skrev, at de havde besluttet at stoppe hans udbetalinger, selv om speciallægeerklæringen var »uændret«. Begrundelsen var, at PFA havde fundet nogle billeder fra rejser, som Andreas havde været på.
»Vi bemærker, at du fremstår veltrænet, og at du smiler. Vi bemærker, at du indgår i sociale aktiviteter,« skrev PFA blandt andet i afgørelsen.
De seks billeder, som PFA havde fundet på det sociale medie Facebook, var fra rejser til New Zealand og Fuerteventura på De Kanariske Øer og var vedlagt brevet. Her stod Andreas blandt andet med et surfbræt under armen og foran et folkevognsrugbrød på stranden. Billederne var blevet lagt på Facebook af en bekendt, men det var først ved modtagelsen af brevet, at Andreas H. så billederne, da han ikke brugte Facebook aktivt.
I brevet skrev PFA, at de mente, at den måde, han fremstod på på billederne, ikke stemte overens med de allerede eksisterende oplysninger.
»Vi vurderer ikke, at dine oplysninger til os fra december 2014 om, at du fortsat er svært depressiv samt lægens oplysninger fra december 2014 om, at din helbredstilstand er uændret stemmer overens med din rejseaktivitet, og hvordan du fremstår på billederne,« skriver PFA også i brevet fra 26. februar.
I brevet skrev PFA, at de mente, at den måde, han fremstod på på billederne, ikke stemte overens med de allerede eksisterende oplysninger.
»Vi vurderer ikke, at dine oplysninger til os fra december 2014 om, at du fortsat er svært depressiv samt lægens oplysninger fra december 2014 om, at din helbredstilstand er uændret stemmer overens med din rejseaktivitet, og hvordan du fremstår på billederne,« skriver PFA også i brevet fra 26. februar.
I de senere år har forsikringsselskaber brugt oplysninger fra sociale medier som et led i sagsbehandlingen, primært i svindelsager. Men i den konkrete sag stoppede PFA en allerede tildelt udbetaling, tilsyneladende alene med den nye begrundelse, at PFA fandt rejsefotos af ham på Facebook. Dermed trodsede PFA de lægefaglige erklæringer, endda uden at Andreas. H. fik mulighed for at forklare sig, inden udbetalingerne blev stoppet.
Formanden for Lægeforeningens Attestudvalg, Tue Flindt Müller, der også er praktiserende læge, har fået oplæst PFAs begrundelse for at opsige Andreas H.'s forsikring. Han undrer sig.
»Forsikringsselskaber skal selvfølgelig arbejde mod forsikringssvindel. Men man kan ikke vurdere en medicinsk tilstand ud fra seks fotos og sige, at nu er patienten ikke syg længere. Det er dybt useriøst,« siger Tue Flindt Müller.
Han påpeger, at det kan forværre en patients medicinske tilstand at få fjernet sit eksistensgrundlag.
»Man burde som minimum indlede en dialog med patienten, inden man stopper udbetalingen. Og så burde man få lavet en ny undersøgelse hos lægen. De dømmer uden at tale med den, det handler om,« siger han.
Advokat Karsten Høj er partner hos Elmer & Partner og formand for Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret. Han har også fået forelagt sagen og kritiserer forløbet.
»Det er mærkværdigt, at man trækker stikket med det samme på den pågældende kunde, som man i øvrigt har fundet værdig til dækning, i stedet for at man forholder vedkommende de nye oplysninger og beder om en nærmere redegørelse, inden man stopper betalingen,« siger han.
Da Andreas H. modtog brevet, havde han fået udbetalinger fra PFA siden 9. januar 2014 på grund af et mentalt sammenbrud.
Efter endt universitetsuddannelse i Flensborg og Sønderborg begyndte han i et job hos Siemens Wind Power i Brande i 2010. I løbet af de næste år avancerede han flere gange. Men han oplevede også det, han selv beskriver som systematisk mobning og et usædvanligt stort arbejdspres. Han begyndte at låse sig inde på virksomhedens toiletter for at få ro og overvejede ofte at sejle ud på havet og forsvinde, siger han.
Flere læger sygemeldte ham, og Siemens’ erhvervsevneforsikring hos PFA sikrede hans indkomst:
»Vi har vurderet, at din erhvervsevne er midlertidigt nedsat til en tredjedel eller mindre,« skrev PFA blandt andet 9. januar 2014 på baggrund af psykiater Leif Olstrups undersøgelse.
Her beskrev psykiateren Andreas Hs tilstand som »depressiv enkeltepisode af svær grad« og vurderede, at eftersom Andreas H. ikke tidligere havde haft psykiske problemer, skyldtes det de »belastende arbejdsforhold.« Siemens Wind Power ønsker ikke at udtale sig om sagen til Berlingske.
Andreas H. fik løbende udbetalt 19.545 kroner af sin månedsløn på 37.500 kroner. Resten dækkede kommunen med sygedagpenge. Da han blev opsagt, fortsatte forsikringen, og Andreas H. havde jævnligt en dialog med PFA og Ikast-Brande Kommune.
Da brevet med PFAs nye konklusion kom, var han på det angst- og depressionsdæmpende Escitalopram på lægens ordre for at holde angst og selvmordstanker væk. Han kan godt forstå, at man kan misforstå billederne, hvis man aldrig har set dem før.
»Folk tænker måske: Jeg smiler, jeg er på ferie, jeg har det godt. Men hvem smiler ikke på billeder? Det lærer vi fra barndommen. Det sker automatisk, når der er nogen, der placerer et kamera foran os. Det betyder ikke, at jeg har det godt. Jeg tog medicin på begge rejser, og jeg havde det ikke godt. Mens jeg var af sted i Spanien, ringede jeg til doktor Höhne og snakkede med ham, fordi jeg havde fået det dårligere,« siger han.
Dette bekræftes i et senere brev 10. juni i år fra speciallæge Dietmar Höhne til PFA. Her skriver Höhne også, at det er ham, der direkte har opfordret Andreas H. til at tage på ferie og få noget sol.
Andreas H. kan godt forstå, hvordan udenforstående kan misforstå billederne. Men PFA havde jo hans lægeerklæringer.
»Jeg tror gerne, de vil misforstå det. De bruger billederne til at argumentere for deres sag, så de kan få skåret ned på deres udgifter. Enhver ved, at en kompleks psykisk sygdom udelukkende kan vurderes af en speciallæge i et personligt møde og aldrig via en fjerndiagnose på grundlag af nogle billeder på et socialt medie,« siger han.
Hans fagforening, Frie Funktionærer, mener, at sagen er principiel. I et brev til PFA 3. juli i år skrev fagforeningen, at det var »skræmmende,« at PFA »alene træffer afgørelse på baggrund af nogle billeder uden nærmere at undersøge eller afklare baggrunden.«
Fagforeningens advokat Rune Henneberg siger:
»Det skriger til himlen, at man i så høj grad går imod alle lægelige udtalelser«.
Han anser sagen for at være principiel og for at være en af de første kendte af sin art. Men sagen blev kun opdaget, fordi Andreas H fandt modet til at råbe op, påpeger han.
»Man kan ikke undgå at få en nagende uro om, hvor ofte det sker for mennesker, som har svært ved at forsvare sig,« siger Rune Henneberg.
I Fagforeningens klage til PFA fra i sommer blev Andreas H. sag bakket op af flere speciallæger. Føromtalte Höhne kaldte den tvivl, som PFA rejser på grund af billederne, for »klart uberettiget og fuldstændig grundløs.« Også psykiater og neurolog Michael Lappe fra Flensborg skrev 12. juni i et skema til PFA:
»Andreas lider under en svær depressiv reaktion... Indtil videre ikke i stand til at arbejde.«
De personer, der har lagt billeder på Facebook af Andreas, skrev også breve til PFA. En tysk mand, Lasse, som Andreas H. læste med på universitetet i Flensborg, uploadede billederne med surfbrættet og bilen. Han og hans ven skrev om tiden med Andreas på Fuerteventura i et brev til PFA 31. maj i år:
»Han virkede fjern og manglede energi. I sjældne samtaler blev det hurtigt klart, at hans tanker gik i ring og var domineret af angst... Der var ikke meget tilbage af den gamle Andreas i november/december 2014.«
PFA har ikke meddelt, hvordan de stiller sig til Andreas Hs klagesag. Berlingske har fuldmagt til at stille spørgsmål om sagen på hans vegne, men PFA vil af princip ikke udtale sig om enkeltsager. Juridisk direktør Dorthe Bundgaard skriver i en mail, at PFAs afgørelser om ophør af udbetalinger ved nedsat erhvervsevne baseres på en samlet vurdering af kundens helbred, hvor både kundens egne oplysninger til PFA samt diverse lægeerklæringer tages i betragtning.
»I de tilfælde, hvor der er divergens i de modtagne oplysninger, kan det undtagelsesvist også være nødvendigt at inddrage oplysninger, som er offentligt tilgængelige på internettet,« skriver hun.
Og, understreger hun, i de tilfælde, hvor selskab og forsikringstager ikke er enige, er det muligt at indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring.
Her er Kim Sparlund direktør. Han fortæller, at oplysninger fra sociale medier har spillet en rolle i tre-fem sager de seneste to år.
»Vi har ikke haft nogen meget klare sager, hvor det har været afgørende, at der foreligger lægeerklæringer, der siger, at manden er dødssyg, og der så er billeder fra sociale medier, der siger det helt modsatte. Men jeg kan bekræfte, at vi har haft nogle ganske få sager, hvor det har været frembragt i sagen, at lægeoplysningerne ikke passer med den profil, der har været på Facebook eksempelvis,« siger han.
Han kan dog ikke oplyse yderligere om de tre-fem sager.
Advokat Karsten Højer skeptisk over for udviklingen.
»Der er en tendens til, at man overfortolker betydningen af de oplysninger, man kan finde på nettet. Det er jo et meget lille brudstykke af virkeligheden, man ser. Når man kigger med det fokus at finde ud af, om en person bør modtage en forsikringsydelse eller erstatning, observerer man de her ting med en udtalt kritisk tilgang. Og så er der ikke langt fra tanke til handling,« siger han.
