I hovedstadens nye bydele Ørestad og Nordhavn skorter det i modsætning til i resten af byen ikke på parkeringspladser. Til gengæld er det op til 18 gange så dyrt at parkere her. Derfor anklager bilejere i Ørestad nu Københavns Kommune for forfordeling.
For beboerne i København er det efterhånden blevet en fjern drøm at kunne trille direkte ind på en p-plads nær deres hjem, når de kommer trætte fra arbejde, skriver Berlingske.
Men i Ørestad lever drømmen. I den nye københavnerbydel er pladserne nemlig mange, ligesom de også kommer til at være i Københavns anden nye bydel, Nordhavn, når den står færdig.
For Anders Lykkegaard Nielsen, der bor i Ørestad med sin familie, tager det aldrig længere tid at komme af med sit køretøj, end det tager at få bilen lempet ind over de hvide streger i det nye parkeringshus. Alligevel er drømmescenariet for mange blevet til et mareridt.
For selv om Anders Lykkegaard Nielsen langtfra misunder sine ligesindede bilafhængige på Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og i Københavns indre by, at de ofte må køre rundt i op til en time for at finde en plads, stikker det i lommen på ham, når regningen skal betales.
For hvor der hos beboerne med en beboerparkeringslicens til eksempelvis Østerbro står 720 kroner på det årlige girokort, må Anders og hans naboer i Ørestad betale næsten 14 gange så meget, og i det nye Nordhavn kan prisen komme helt op på 18 gange så meget. Det har nu fået beboerne i Ørestaden til at hive Statsforvaltningen ind i sagen.
»De 830 kroner, vi betaler om måneden, kan virkelig mærkes. Det er 10.000 kroner om året, og dem kunne vi da sagtens bruge på andre ting. Vi har selv valgt at bo i byen, så vi vil gerne betale noget, men jeg synes ikke, at det er rimeligt, at vi skal betale så meget i forhold til, hvad man gør andre steder i byen,« forklarer Anders Lykkegaard Nielsen.
Årsagen til, at han og familien må betale 9.276 kroner mere om året for at kunne parkere bilen, er ifølge firmaet By & Havn, der ejer og administrerer parkeringspladserne, at disse ikke kan sammenlignes med parkeringstilbuddet rundt om i Københavns andre bydele.
I Ørestad har man nemlig opført parkeringspladserne i nye p-huse, hvor man garanterer områdets beboere en plads, og hvor der er lys, overvågning og rengøring. Parkeringen i p-husene betyder også, at bilerne ikke skæmmer i gadebilledet. Og det har fra begyndelsen været en væsentlig del af opførelsen af Ørestad-bydelen.
»Vi ville gerne have gadeparkering, hvis vi kunne få det til den pris, man kan inde i byen. Jeg synes ikke, at det ville skæmme mere end selve parkeringshuset, hvis der var terrænparkering,« siger Anders Lykkegaard Nielsen, der heller ikke mener, at det p-hus, han parkerer i, skulle være bedre end gadeparkering.
»Der var en vinter for nogle år siden, hvor sneen føg ind på rampen, så den blev glat, der var heller ikke saltet, så min kæreste gled simpelthen med bilen, der fik en stor skade. Jeg synes ikke, at parkeringshuset er særlig fancy, jeg ville ligeså gerne holde på gaden.«
I april i år indsendte Anders Lykkegaard Nielsen på vegne af beboerne i Ørestad en klage til Statsforvaltningen. For med årlige udgifter til parkering, der er mellem ti og 18 gange højere end de tilsvarende i Københavns brokvarterer, mener beboerne i Ørestad nemlig ikke, at kommunen lever op til kravene om lighed i København.
Lighedsprincippet betyder nemlig, at de, der er lige, skal behandles lige af både kommunen og af selskabet By og Havn, der ejer pladserne i Ørestad og i Nordhavn.
Hos Københavns Kommune mener man dog ikke, at man gør forskel på borgerne. I den udtalelse, som Statsforvaltningen har indhentet fra kommunens teknik- og miljøforvaltning i sagen, gøres det nemlig klart, at det ikke er kommunen, der hverken ejer eller administrerer pladserne i Ørestad og i det nye Nordhavn.
»Hovedparten af den gældende parkeringsordning i Ørestad forvaltes på privatretligt grundlag, idet vejene i området for størstedelens vedkommende hører under By & Havn. Københavns Kommune overholder således lighedsprincippet, da alle beboere i Ørestad er ligestillede, og alle behandles ens med hensyn til parkering,« skriver Teknik- og Miljøforvaltningen.
Men beboerne i Ørestad - der har hørt forklaringen fra kommunen flere gange - stiller sig uforstående over for det udsagn. Størstedelen af firmaet By og Havn, der blandt andet blev oprettet for at finansiere metroen og administrere Københavns havne, ejes nemlig af Københavns Kommune, mens resten ejes af staten.
»Det er os, der ejer parkeringsanlæggene i Ørestad og i det kommende Nordhavn og ikke Københavns Kommune. Kommunen sætter prisen ud fra en betragtning om at minimere trængslen i København. Vi driver en kommerciel virksomhed. Så der skal være nogen, der betaler,« forklarer Lars Mortensen, By og Havns direktør for drift, udlejning og parkering.
Han mener ikke, at man kan sammenligne priserne for at parkere på gaderne i Københavns brokvarterer med det nye tilbud i Ørestad og de kommende tilbud i Nordhavn.
»Rent byplansmæssigt har man valgt ikke at have særlig meget gadeparkering i Ørestad og Nordhavnen, fordi det er kønnere at parkere bilerne i p-huse end på gaden. Og at drive sådan et anlæg er dyrt, og den regning sender vi videre til brugerne af p-huset,« siger Lars Mortensen.
Hos Statsforvaltningen forventer man først at træffe en beslutning om, hvorvidt man vil rejse en tilsynssag på baggrund af beboernes henvendelse inden for et par måneder. Men trods det er meldingen fra Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL), ganske skråsikker.
»Bilejerne i Ørestad har ikke samme ordning, som man har i resten af byen. Derfor skal de heller ikke behandles ens. Så de bliver ikke behandlet ulige. Der er ikke noget at komme efter,« siger Morten Kabell, der mener, at beboerne i Ørestad i stedet burde have sat sig bedre ind i grundlaget for etableringen af bydelen:
»Grundene i Ørestad blev i sin tid solgt billigere, fordi der ikke er krav om parkering i gaden - og det ved man også godt, hvis man sætter sig ind i, hvor man flytter hen. Det bør ikke komme som en overraskelse for nogen. Den her parkeringsordning er en forudsætning for Ørestads koncept.«
Den forklaring er tynd, mener Anders Lykkegaard Nielsen. Da han og kæresten i sin tid flyttede til Ørestad, var det velvidende, at prisen for parkering var højere end andre steder. Men siden parrets tilflytning i 2007 er prisen steget og steget:
»Vi fik bil året efter, vi flyttede hertil. Dengang kostede det 330 kroner om måneden. Den kunne vi godt sluge, selv om det stadig er dyrere end mange andre steder. Året efter fik vi så at vide, at priserne ville stige, og om vi fortsat ønskede at parkere herude. Der havde vi en bil - og kunne ikke parkere andre steder. Så ja, vi blev da orienteret, og vi kunne selvfølgelig vælge, men med to børn kunne vi ikke undvære vores bil.«
