Bliver de to parter ikke enige inden påske, vil de danske skoler blive ramt af lockout.
Se skænderiet her:
Den finske model ligner hverken en Mummi-trold eller den finske fotomodel Saimi Hoyer.
Ifølge nyhedsbureauet BNB er den såkaldte finske model flere gange blevet berømmet af Anders Bondo Christensen. Det skete for eksempel i lærernes fagblad Folkeskolen i 2006, hvor han blandt andet ridsede modellen op:
- De finske lærere arbejder efter en arbejdstidsaftale, som ligner den, der var gældende i Danmark før 1993.
De finske lærere har maksimalt 24 undervisningstimer om ugen og tre ugentlige timer til møder.
- Den finske aftale er utrolig enkel, hvilket vil sige, at der er meget lidt administration. Skolelederne skal ikke bruge frygteligt meget tid på at administrere en aftale, sagde Anders Bondo dengang til Folkeskolen.
Samtidig ligger finske elever i top på de internationale Pisa-undersøgelser