En menneskeslange snor sig om bygningen på hjørnet af Gammel Mønt og Stor Regnegade i indre København. Teenagere med tophuer, afbleget hår, tennissokker og kridhvide sneaks står og tripper på stedet, mens deres hektiske åndedræt sender damp-skyer ud i luften.
BT møder Amina, Nida og Julie. Alle er 14 år og går normalt i ottende klasse i Taastrup. Men denne fredag morgen er de ikke i skole, de har fået lov at holde fri for at tage til København. De står i kø til butikken Storm, som i denne weekend sælger merchandise fra verdensturneen med pigernes største idol. Justin Bieber. De er 'beliebers' (som fans bliver kaldt, red.) ind til marv og ben.
På søndag skal de for første gang se kæmpestjernen Justin Bieber i levende live, når hans verdensturne rammer Parken i København. Men indtil da skal pigerne forberede en masse. De helt rette fan-outfits skal vælges. Og netop derfor har de stået i den friske morgenkulde og ventet i to stive timer ude foran butikken.
De spejder ind bag den gråklædte dørmand. De har alle tre udset sig én bestemt trøje, som de vil købe. Amina og Nida har ens bluser på. En sort trøje, hvor der med store bogstaver står ' Bieber' ind over brystet og så et tal. Men den er ikke 'ægte', fortæller de. Den er fra H&M, og det er ikke helt det samme, som det officielle merchandise pigerne har i kikkerten i dag. Trøjen, de vil have, koster 600 kroner, men det er det hele værd, mener de.
»Vi går mange ture sammen, hvor snakken altid falder på Bieber. Derfor er det rart med noget, som kan holde os varme på gåturene,« fortæller 14-årige Nida.
Dørmanden lukker kun to-tre personer ind ad gangen. Derfor rykker køen også kun få centimeter fremad, mens blikkene fra de bagerste ventende bliver længere og længere. Det er pigernes tur næste gang. Lige nu er der kun et glasparti, en fuldvoksen mand og tre trappetrin mellem dem og snorlige rækker af printede hættetrøjer med Biebers ansigt på.
Pludselig går døren op. Et øjeblik er det, som om Amina, Julie og Nida ikke helt ved, hvad de skal gøre af sig selv. Men så træder dørmanden til side og vejen til bomuldshimlen er åben. Pigerne fortsætter ind i butikkens lune og oplyste lokaler. Deres tempo er en mellemting mellem gåsegang og løb. En nærmest hysterisk fnisen sætter ind, mens de peger rundt i lokalet og tilfældigt griber fat i trøjer på deres vej.
»Oh my God, den her!« udbryder den ene af pigerne, men de andre er allerede ovre ved et andet stativ. Der hænger de. Mørkeblå hættetrøjer med hvid skrift. Nidas hænder ryster let, da hun flår bøjlen ned fra stativet og nærmest knuger blusen ind til sig.
»Årh nej, de har den ikke i min størrelse,« konstaterer Julie. De andre trøster med et anerkendende »fuck«, men Julie tror, at det måske godt kan gå an med en størrelse, der er lidt for stor.
Pludselig bliver de afbrudt af en ekspedient.
»Hov hov, I skal altså have en bestillingsliste. I behøver slet ikke tage tøjet ned,« siger hun til pigerne.
Hun kommer tilbage med tre blyanter og nogle A4-papirer med billeder af tøjet. På dem skal pigerne i stedet krydse af, hvilket tøj de vil have. Når de så kommer op til kassen, skal de aflevere deres seddel, og så får de trøjen udleveret.
Julie er i tvivl, mens Amina og Nida er sikre på, at de vil have hættetrøjerne i den mørke marineblå.
»Jeg tror, jeg vil have den uden hætte,« siger hun til Nida.
Julie står stadig med en blå trøje i hænderne, selvom ekspedienten lige har sagt nej. Julie virker usikker på, om størrelserne er store eller små. Hun tænker lidt, men lader så sin taske glide ned ad armen og ned på gulvet. Hun begynder at tage jakken af, da Nida bryder ind.
»Ej, må man godt prøve tingene?« spørger hun.
Julie tøver lidt og kigger sig omkring i lokalet, men fortsætter så med sit projekt. Endnu en ekspedient kommer over. Denne gang er det en mand. Han taler med myndig og klar stemme, og virker til at være lederen af butikken.
»Vi har ikke tid til at prøve tøj nu. Der er lang kø ude foran,« siger han venligt, men bestemt og vender så rundt på hælen og skynder sig ned i den anden ende af butikken.
Julie og Nida udveksler et par blikke, som er svære at tyde. Det er hverken flovhed eller oprør, men alligevel virker Julie betuttet. Hun vil så gerne vælge den rigtige trøje. Hurtigt trækker hun trøjen over hovedet og vender sig rundt mod et spejl i butikken.
»Ej, den passer da mega godt,« siger Nida støttende, og Julie virker enig. Ligeså hurtigt ryger trøjen af igen, og Julie sætter blyanten mod på sin bestillingsliste.
Pigerne går op til kassen og afleverer deres sedler til ekspedienten, som hurtigt får pakket tre gennemsigtige plastikposer med hver deres marineblå trøje i. Penge og poser bytter hænder, og Nida, Julie og Amina træder væk fra kassen og tilbage til gangen med vinduespartierne ud mod dørmanden og Store Regnegade.
De tøver. Det er, som om de ikke helt har lyst til, at det allerede skal være overstået.
»Nu er vi her jo endelig,« siger Nida.
Amina hiver mobilen frem og begynder at tage selfies og de to andre følger hendes eksempel. Det skal dokumenteres. Poserne, butikken med manniquinerne, Biebers ansigt alle vegne og køen med mennesker ude foran, som stirrer længselsfuldt ind på de tre piger og deres nye trøjer. Spørgsmålet står næsten malet i ansigterne på dem: 'Mon der er mere tilbage til mig, når det bliver min tur?'.
Ekspedienterne har travlt. Flygtigt fortæller manden med den myndige stemme, at der har været en lignende pop-up-butik i Tokyo. Der kom over 2000 mennesker igennem butikken den første dag. Butikken i København har åbent i 26 timer. Det svarer til, at der skal tre mennesker igennem butikken i minuttet. Manden har ikke rigtig tid til at fortælle mere.
Pigerne snegler sig ned mod udgangen og ud på gaden. Straks bliver poserne tømt, og de nye indkøb trukket over hovedet. De ligner en lille Justin Bieber-hær i deres matchende blå trøjer. Lidt længere nede af gaden står en anden gruppe piger. De har valgt den røde nuance. Der er en indforståethed imellem dem.
For Justin Bieber har en helt særlig plads i deres liv. Ingen af dem lægger skjul på, at de synes, han ser rigtig godt ud.
»Hans ansigt taler bare til en,« forklarer Amina og gemmer ansigtet i sine hænder med et fnis. Men det er også mere end det. Han er 'hele pakken', som Julie forklarer det. Specielt hans personlighed tiltaler dem. De er selvfølgelig kede af, at han for nyligt valgte at lukke sin Instagramprofil, men de forstår ham godt.
»Det er hårdt med alt den opmærksomhed,« medgiver Nida, som for eksempel ville vælge at blive væk, hvis nu hun vidste, hvilket hotel han skulle overnatte på. Julie og Amina tøver lidt - lige her er pigerne ikke helt enige. Uanset hvad, så er nedtællingen til søndag gået i gang, hvor de tre for første gang skal se stjernen.
Pigerne samler deres ting sammen og gør sig klar til at smutte videre. Amina putter sig lidt i den store hættetrøje.
»Aaaah, jeg kommer aldrig til at smide den her ud,« udbryder hun og de andre griner lidt. For hvorfor skulle hun også det. Pigerne er samlet set 1.650 kroner fattigere, men de er lykkelige for deres køb.
Køen til butikken er ikke blevet kortere, på de minutter pigerne har været derinde.
