I dag - fredag - stiger den vejledende pris for en liter 95 oktan blyfri benzin til 13,27 kroner. Og det er den højeste pris nogensinde. Samtidig tangerer dieselprisen sin hidtidige rekord.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Klokken 10.00 gennemførte de multinationale benzinselskaber prisstigninger. Der kan dog være lokale forskelle, som betyder, at prisen i lige netop dit område ikke når op på de 13,27 kroner, ligesom lavprisselskaberne kan have en lavere pris. Det skriver epn.dk





Ifølge erhvervshjemmesiden skyldtes stigningen den øgede spænding mellem Vesten og Iran, ligesom der stadig er tvivl om det globale opsvings styrke.

Nordsøolien nåede torsdag nye højder, da den steg til 93,63 euro per tønde, hvilket, ifølge epn.dk, er den højeste pris i euro.

Mens den vejledende pris for en liter 95 oktan blyfri benzin stiger til 13,27 kroner, lander prisen for diesel på 12,19 kroner per liter.