Den tidligere radio- og studievært, Bengt Burg, står nu frem og fortæller i dag til B.T., at han er en aktiv del af et hemmeligt netværk, der skjuler illegale flygtninge og personer, der risikerer vold, æresdrab og andre overgreb i hjemmet.

Bengt Burg forklarer, at han har været med i netværket lige så længe, som han kan huske tilbage.

- I hvert fald i mange år, siger Burg til B.T.

Bengt Burg forklarer, at netværket skjuler mange personer med vidt forskellige årsager til at geme sig.

- Det er ikke alene flygtninge, som kan have problemer med danske myndigheder. Det kan også være nogle flygtningefamilier, hvor kvinderne simpelthen lever som en slags hjemmeprostituerede. Der er masser af situationer, hvor kvinder og børn er havnet i alvorlige ægteskabelige problemer. Hvis de så oven i købet er her mere eller mindre lovligt, så har de ingen muligheder for at forsvare sig, siger han.

- Du tænker altså også på personer, der lever under en trussel om æresdrab?

- Ja, lige nøjagtig. Lige nøjagtig. Det udgør faktisk mere end halvdelen af dem vi hjælper, forklarer Bengt Burg. Den tidligere tv-vært har selv hjulpet aktivt til i netværket med at støtte og hjælpe mennesker i nød. Han vil dog ikke afsløre præcist i hvilke tilfælde og hvordan det er foregået.

Køb B.T. torsdag og læs hele Bengt Burgs fortælling.