Behandling af diabetes halter

Langt fra alle med diabetes bliver undersøgt, som de bør. Problemet vokser, og patienter risikerer alvorlige senfølger, kritiserer Diabetesforeningen.

Mange tusinde diabetikere får ikke foretaget de undersøgelser, som kan afsløre, om de er ved at udvikle alvorlige senkomplikationer, som i yderste konsekvens kan koste dem livet.

Det afslører en sammenligning af diabetesbehandlingen på tværs af regionerne, det såkaldte Nationale Indikatorprojekt (NIP).

Selv i Region Midtjylland, som er bedst, manglede næsten hver tredje diabetiker en eller flere af de relevante undersøgelser, skriver Diabetesforeningen.

I Region Hovedstaden og i Region Sjælland var det under halvdelen af patienterne, som i perioden fra marts sidste år til marts i år fik alle relevante undersøgelser, mens tallet var 57 procent i Region Syddanmark.

Oplysningerne fra Nordjylland er så mangelfulde, at resultatet ikke kan opgøres meningsfuldt, konstateres det.

- Hvis ikke regionerne kan magte opgaven nu, hvordan vil det så se ud, når der i de kommende år bliver 400.000 flere diabetikere at behandle, siger Allan Flyvbjerg, der er formand for Diabetesforeningen.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: