Boksetræner i spidsen for en dansk-tjetjensk kampgruppe
Det tjetjenske flag vajer over en mark i Ukraine. Det blafrer fra to sammenbankede rafter, der er hamret ned mellem de militærgrønne telte. Lyden af artillerigranater dundrer gennem lejren med jævne mellemrum.
Læs også:
Isa Musajev fortrækker ikke en mine, når det brager løs. Det er baggrundsstøj. Hans kampgruppe bor klos op af et øvelsesterræn, hvor frivillige forvandles til soldater. Når rekrutterne har lært at affyre en mortérgranat og adlyde en ordre, skal de til fronten. Nogle af dem under hans kommando, skriver b.dk.
Isa Munajev står i udkanten af lejren. Han bærer kampuniform og grøn baret. Han har dybe furer ved øjnene. Fjenden, de pro-russiske styrker, har erobret nye områder de seneste uger, siger han. Fronten ligger blot 50 kilometer mod øst.
Læs også:
Han peger på to hærgede ukrainske kampvogne, der rumler ud af en militærforlægning.
»Hvis ikke vi svarer igen, så rykker fjenden frem i morgen. Så tager de endnu et område,« siger han.
Isa Munajev er tjetjener. Han er veteran fra to krige mod Rusland. Men nu omfatter hans »vi« også Ukraine. Han er øverstkommanderende for en bataljon af overvejende tjetjenske frivillige, der kæmper på Ukraines side i den nu fem måneder lange konflikt.
Derfor blafrer det grønne og røde flag med den tjetjenske ulv over lejren. Op gennem 1990erne var det symbolet på det separatistiske Tjetjeniens kamp mod Rusland. Isa Munajev var øverstkommanderende i hovedbyen Grosnyj, da Rusland i vinteren 1999 satte en slagstyrke ind for at knuse modstanden i den oprørske provins. Nu står kampen i Ukraine, siger han.
»Vores flag betyder frihed og retten til at leve i sit eget land. Det nægtede Moskva at tillade Tjetjenien. Nu nægter de det for Ukraine,« siger han.
Ministeren fra Birkerød
Teltbyen ligger i et lukket militærområde en times kørsel fra den ukrainske by Dnipropetrovsk. Her træner hundredvis af frivillige til krigstjeneste i en konflikt, hvor de ukrainske styrker er tvunget i defensiven. De pro-rus-siske styrker har været på konstant fremmarch den seneste halvanden måned. Ukraine anklager Rusland for i hemmelighed at sætte regulære tropper ind på oprørernes side. Ukraines regering håber, at de hastigt organiserede militser her i lejren, såkaldte fredsbevarende bataljoner, kan vende det billede.
Langt de fleste i den vidtstrakte teltby er ukrainere. Andre kommer langsvejs fra. Som krigerne i den tjetjenske lejr. De taler en blanding af russisk, tjetjensk og dansk.
»Goddag! Hvordan går det,« råber Isa Munajev, da vi ankommer til teltlejren.
Isa Munajev har folkeregisteradresse i Birkerød. Han er et kendt ansigt i det dansk-tjetjenske miljø. Han har boet i Danmark siden 2007, og han fik ideen til den tjetjenske bataljon hjemme i Nordsjælland.
I Birkerød arbejdede han som boksetræner for et ungdomshold. Han var også formand for den tjetjenske forening Frit Kaukasus, og han kalder sig stadig minister i den tjetjenske eksilregering.
Nu deltager han og hans mænd på anden måned i kamphandlinger mod de pro-russiske styrker.
»De har været med i krigen. De har deltaget i kampe, og de vil deltage fremover,« siger han om sin tjetjenske kampgruppe.
Halvdelen af hans mænd er lige nu ved fronten, siger han.
»Jeg beder danskerne og den danske regering om at hjælpe det ukrainske folk, så de ikke bliver det næste territorium, der bliver besat af Rusland og terroristen Putin,« siger Isa Munajev.
Kamp mod Rusland
Den opfordring har flere danske statsborgere fulgt. Berlingske kan i dag fortælle, at seks mænd, udover Isa Munajev, er rejst fra Danmark for at slutte sig til den tjetjenske kampgruppe. Fem af dem har dansk statsborgerskab. De fleste stammer fra det urohærgede Nordkaukasus.
En af dem kalder sig Timur. Han har adresse i københavnsområdet og læste på universitetet, indtil han for to måneder siden meldte sig som frivillig, siger han.
Nu står han med en kalashnikov over skulderen. De seks menige frivillige kendte hinanden hjemme i Danmark, siger han. På ham virkede billederne fra det østlige Ukraine som et glimt fra krigene i Tjetjenien.
»Det var forfærdeligt, at der var så mange døde og sårede. Jeg kunne ikke lide det. Jeg kunne ikke tåle det. Så tænkte jeg, at nu er det nu. Jeg skal over og hjælpe,« siger Timur.
Han er født i Dagestan, en naboregion til Tjetjenien. Han er muslim, men kampen handler ikke om religion, siger han. Det er en kamp mod et Rusland, der »vil genoplive Sovjetunionen,« mener han.
»Vi spiser og bor sammen med ukrainerne. Hvis det handlede om religion, så kunne man jo tage til Syrien, hvor der er mange, der vil lave jihad og alt det der. Så nej, det har ikke noget med religion at gøre,« siger Timur.
Fra Tjetjenien til Ukraine
Det er Isa Munajev, der sætter kursen i lejren. Når han bjæffer en ordre, stiller 15 maskerede krigere prompte på række foran teltene.
»En ordre kan aldrig diskuteres. Er det forstået,« brøler han, da to af hans soldater lidt senere står og småsnakker på det forkerte tidspunkt.
De springer på benene og ligner to femårige drenge, der er blevet taget i at lege med tændstikker.
»Jeg giver Dem mit ord og min troskab,« siger den ene.
Isas øjne lyner. Det ene øjeblik sender han dødstrusler mod den russiske præsident Vladimir Putin. Det næste roser han sine »ukrainske brødre« eller fortæller taknemmeligt, hvordan et dansk sygehus behandlede hans over 30 sår fra granatsplinter efter flugten fra Tjetjenien.
»Det vil jeg aldrig glemme,« siger han.
Sårene stammede fra deltagelse i kampe med russiske styrker så sent som i 2006. Nu trækker krigen i Tjetjenien spor til en ny konflikt. For Isa Munajev tabte slaget om den tjetjenske hovedby. Den blev bombet til ruiner af russiske styrker. Den russiske præsident Vladimir Putin genindlemmede Tjetjenien i Rusland.
I dag regerer den Putin-loyale tjener Ramsan Kadyrov i Tjetjenien. Uafhængighedsbevægelsen er svag og splittet. Rusland betegner bevægelsen som terrorister, og dens islamistiske fløj har selv taget ansvaret for talrige selvmordsbomber mod civile i Rusland, herunder i metroen i Moskva.
Isa Munajev tilhører en anden fløj. Han brød for syv år siden med den ekstremistiske tjetjenske leder Dokku Umarov. Han sværger i stedet troskab til den første tjetjenske leder, Dsjokhar Dudajev, der blev dræbt af russiske styrker i 1996.
Tjetjenere på begge sider
Men krigen i Tjetjenien genopføres nu i afbrudte akter i Ukraine. For også den Putin-allierede Ramsan Kadyrov har sendt tjetjenske tropper til Ukraine. De kæmper bare på den modsatte side af konflikten. Ifølge de ukrainske myndigheder har Kadyrovs private hær spillet en afgørende rolle under de pro-russiske styrkers offensiv de seneste uger.
Kadyrov, der bruger enhver lejlighed til at demonstrere loyalitet over for Putin, fastholder, at hans folk er rejst til slagmarken som frivillige. Samtidig har Kadyrov flere gange truet med at sende sin tjetjenske hær til Kiev for at styrte Ukraines pro-europæiske regering.For Isa Munajev er Kadyrov en dødsfjende. I de kommende måneder vil han hjælpe Ukraine, siger han. Men det afgørende slag skal stå hjemme i Kaukasus.
»Når vi er færdig her, så tager vi videre til Tjetjenien,« siger Isa Munajev.
