For fire år siden gik Basims far bort, og nu er den 24-årige musiker igen blevet ramt af et dødsfald i den nære familie.

På Facebook skriver Basim, at hans elskede mor Zohra er død.

'Min smukke mor Zohra er ikke hos os længere. Hun sov stille ind i sit hjem i weekenden,' skriver Basim på det sociale medie, hvor kondolencerne allerede er begyndt at strømme ind.

Basim efter sejren ved det danske Melodi Grand Prix i 2014.
Basim efter sejren ved det danske Melodi Grand Prix i 2014. Foto: Sophia Juliane Lydolph
Vis mere

I maj 2012 døde Basims far, Abdel Moujahid efter lang tids kamp mod leukæmi, og kort efter fortalte sangeren åbenhjertigt om sin mors alvorlige sygdom. Hun har siden sangeren var helt lille lidt af den invaliderende muskelsygdom parkinsons.

»Min mor fik konstateret parkinson, da jeg var fire år, så jeg er blevet vænnet til, at jeg skal tage mig af hende. Min mors sygdom og fars død har gjort mig voksen hurtig. Jeg er vokset op med bevidstheden om, at livet er hårdt,« sagde Basim dengang til BT.

Ovenpå den tragiske nyhed om morens død opfordrer den nu forældreløse sanger derfor os alle til ikke at tage livet for givet og nyde den tid, vi har sammen med vores forældre.

Basim med sin far i 2009. Abdel Moujahid døde af leukæmi i 2012.
Basim med sin far i 2009. Abdel Moujahid døde af leukæmi i 2012. Foto: Anders Debel Hansen
Vis mere

'Til den unge generation derude, vil jeg gerne sige: Lov mig, at I ikke tager jeres forældre for givet. Lov mig, at I gør jeres bedste for dem. Lov mig, at I besøger dem en gang for meget end en gang for lidt. For livet er kun noget vi låner. Intet varer for evigt, og sådan er livet,' skriver Basim videre på Facebook, hvor han også takker danskerne.

'Tak til jer Danmark. Tak fordi I gav min mor og min far mulighed for at se sin søn få succes. Tak for jeres kærlighed og varme på trods af et til tider koldt og gråt land. Hvis vi som land og medmennesker står sammen, og lærer at elske hinanden mere, vil dagene føles længere og mørket lidt lysere.'

Basim med mor og bror efter Grad Prix-sejren i 2014.
Basim med mor og bror efter Grad Prix-sejren i 2014. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Udover tabet af begge sine forældre har Basim også mistet sin morfar i 2013.

Basim, hvis borgerlige navn er Anis Basim Moujahid, blev en kæmpe sensation, da han som blot 15-årig deltog i X Factor i 2008. Han nåede kvartfinalen i talentprogrammet og hittede efterfølgende med sangene 'Jeg vil' og 'Alt det jeg ville have sagt'.

I 2014 vandt Basim Dansk Melodi Grand Prix 2014 med sangen 'Cliche Love Song', som han selv har været med til at skrive. Ved Eurovision endte sangen på en flot niendeplads. I dag erhverver Basim sig som sanger og sangskriver.

Du kan se hele Basims Facebook-opslag her:

Basims manager, Thomas Mårtensson, bekræfter dødsfaldet over for BT. Han fortæller, at det skete søndag aften i hjemme i Gladsaxe. Basim selv er endnu ikke klar til at tale om tabet. 

Basim møder sin mor første gang efter sejren ved det danske Melodi Grand Prix i 2014.
Basim møder sin mor første gang efter sejren ved det danske Melodi Grand Prix i 2014. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere