Alene Hjemme-stjernen Macaulay Culkins udseende har endnu engang gennemgået en stor forvandling.

Det skriver News.

Vi kender ham alle som den lille frække dreng, der driver gæk med de to tyve i de populære julefilm, men i takt med at barnestjernen er blevet voksen, har han trukket sin del af uheldige overskrifter.

I 2004 blev Macaulay Culkin anholdt og sigtet for besiddelse af stoffer. I de efterfølgende år blev der skrevet meget om skuespillerens formodede stofmisbrug, og da der i 2012 kom billeder frem af Macaulay Culkin, hvor han så særdeles tynd ud, begyndte skriverierne om stofmisbruget igen.

Det tyder dog på, at de tider er forbi, for de nyeste billeder af Macaulay Culkin viser en mand, der ser sund og rask ud. Den 36-årige mand er blevet fanget af kameralinserne på vej ud fra en restaurant i Los Angeles. Billedet af den forvandlede skuespiller kan ses herunder:

De nye billeder falder i god jord hos især det modsatte køn, og på Twitter pointerer flere, at 'Alene Hjemme'-stjernen faktisk er blevet noget af et skår.

Eksempelvis skriver brugeren Nany: 'Hvor er alle dem, der lavede sjov med Mac (Macaulay Culkin, red.)? Han er klar til at få en pige til at blive forelsket i ham'.

Også brugeren Mahonesbellamy er vild med de nye billeder:

'Hvorfor taler ingen om Macaulay Culkin. Se, hvor meget yngre og sundere han ser ud,' står der i tweetet, hvor der er to billeder af barnestjernen, der viser den store forvandling.