____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Savner du solen efter en regnplaget weekend, skal du ikke vente længe, før den er tilbage. Efter et par dage med regn, blæst og grå himmel i starten af ugen vender solen og de høje temperaturer nemlig tilbage fra på torsdag.

Det fortæller vagthavende meteorolog hos DMI, Steen Rasmussen, til bt.dk.

- Mandag har vi igen en dag med byger og ustadigt vejr. Det vil blæse meget kraftigt nogle steder, og der kan være kuling i de sydlige dele af landet og over Bornholm. Men det klinger af i løbet af aftenen, siger Steen Rasmussen og fortsætter:

- Og derfra bliver vejret stort set kun bedre og bedre.

Læs også: Her er de 19 danske strande, du skal holde dig fra

Se også: Sådan! snyder du tyven på stranden

Hvor temperaturen mandag over hele landet vil holde sig omkring 15 til 20 grader, så stiger den støt i løbet af ugen. Både tirsdag og onsdag kan der opstå byger hist og her, men fra onsdag eftermiddag dukker solen frem bag skyerne.

- Hvor temperaturen tirsdag og onsdag vil komme til at lægge omkring 20-23 grader, så får vi igen rigtig sommer fra torsdag, hvor vi får en rigtig varm dag og en hel del sol, siger Steen Rasmussen.

Det skal du ikke spise, inden du tager på strandenDet er et højtryk vestfra, der igen vil sende varmen ind over Danmark. Temperaturen vil over hele landet torsdag være omkring 20-27 grader, men det stiger endnu mere til om fredagen, hvor de solhungrende danskere kan få mellem 22 og 27 grader.

- Så efter et par grå dage får vi sommeren tilbage igen i slutningen af ugen, siger Steen Rasmussen, der dog ikke kan udelukke, at vi kan få et par dryp også i slutningen af ugen.

- Det ser umiddelbart ud til at tegne godt til weekenden, men det er svært at sige noget om, når vi er så langt fra den endnu. Som det ser ud nu, får vi ikke nedbør af betydning, og luften ser meget tør ud. Men det kan nå at ændre sig. Der er nogle byger, der presser sig på fra sydvest, men de ser ud til at holde sig langt væk, fortæller han.