Hvad sker der med DRs tekster, når »Obama« bliver til »Åse«, og »banken« bliver oversat til »Ban Ki-moon«?
»Banken lever af at låne penge ud«. Sådan lød det i sidste uge fra Danske Banks afgående direktør Peter Straarup, og det giver jo meget god mening. Men hvad så med sætningen: »Ban Ki-Moon lever af at låne penge ud«?
Det kan måske få næsen til at rynke lidt af ren og skær undren - for hvornår er FNs generalsekretær begyndt at leve af at låne penge ud?
Ikke desto mindre var det sådan, at Danmarks Radio oversatte Peter Straarups udtalelse under et liveinterview i underteksterne.
Men hvordan kan det ske?
Ifølge Danmarks Radios public service-kontrakt skal DR inden året er omme tekste stort set alle programmer, men tekstmaskinen har en række børnesygdomme, lyder det fra Heidi Sivebæk, der er tilgængelighedsredaktør i DR.
Fejlene i underteksterne opstår typisk i forbindelse med live-interviews, hvor man ikke på forhånd kan vide, hvad personerne vil sige.
Det, der bliver sagt, oversættes ved, at der står en såkaldt re-speaker, en person, der oversætter alt, hvad der bliver sagt, til kortere og præcise sætninger, hvorefter en maskine oversætter re-speakerens tale til tekst - og det er her, det kan gå galt.
- Computersystemet kan kun omsætte talen til de ord, det kender, og det antal er ord er ikke stort nok endnu, siger Heidi Sivebæk, der kalder udfordringen med at få alle programmer tekstet for et »gigantisk stykke arbejde«.
I DR er man i øjeblikket i gang med at rette op på fejlene, der for eksempel betød, at »Obama« i begyndelsen blev oversat til »Åse«, at »kulden« for nyligt blev oversat til »kuglen«, og at »Nepal« havde sneget sig ind i en vejrudsigt i stedet for »snefald«. Blandt andet får tekstmaksinen, der i dag kender cirka 160.000 ord, tilføjet 75.000 ord. Ifølge Heidi Sivebæk regner man med, at fejlene er rettet op til efteråret.
