Indvandrerbanden Loyal to Familia er voldsparat og har vokseværk, og den aktuelle bandekrig er mere alvorlig end hidtil set. Nu havner tilfældige mennesker i skudlinjen.
De kom kørende i biler. Op imod 100 unge mænd. Mange af dem var iført sorte hættetrøjer med tre hvide bogstaver: LTF. De stillede sig op foran fængselsporten og ventede. Porten gik op, og ud trådte den person, de ventede på. Shuaib Khan, præsident for en af tidens mest berygtede gadebander.
»De modtog ham, som om han var en popstjerne eller en krigshelt. Det har vi aldrig set før,« fortæller Kim Østerbye, formand i Fængselsforbundet.
Shuaib Khan blev løsladt i det tidlige forår, og løsladelsen blev begyndelsen på en voldelig sommer. Loyal to Familia har været involveret i væbnede konflikter i både Aarhus og København. De mange skudepisoder har skabt ballade på Christiansborg og internt i politiet, hvor medarbejderne har krævet Rigspolitichefen fyret for ikke at anerkende bandekrigens alvor. Politiet har indført visitationszoner i København og indsat en mobil politistation på Nørrebro. Justitsminister Søren Pape har bedt Rigspolitiet om at undersøge, hvorvidt LTF kan forbydes. Men skyderierne fortsætter ufortrødent, og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter følger konflikten ‘time for time’.
»Vi har det indtryk, at det handler om ren signalgivning fra LTF’s side, hvor man er ude på at statuere eksempler for at vise, at man er skruppelløse. De vil vise, at ’vi er de stærkeste’, og det taler desværre til de mange unge socialt belastede unge mænd på Nørrebro, som synes, det er fedt at være med i noget stort. De får en identitet,« siger politiinspektør og chef for Nationalt Efterforskningscenter (NEC) Michael Kjeldgaard.
I sidste uge blev to uskyldige unge mænd ramt, først en 17-årig i Tingbjerg, og derefter en 19-årig på Nørrebro. Sammenlignet med 90ernes rockerkrig og de tidligere bandekrige i i 2009 og 2013 er den verserende krig voldsom.
»Den voldsparathed, vi ser nu, er meget, meget alvorlig. Det er tilfældighedernes spil, hvem der bliver ramt, og det sætter en helt ny standard. Tidligere bandekonflikter og rockerkrige har også været blodige og alvorlige, men førhen var det internt mellem parterne, ofte rene likvideringer, hvor det i dag er drive by shootings, hvor uskyldige mennesker bliver ramt. Set udfra et samfundssynspunkt er de her mennesker uden for pædagogisk rækkevidde,« siger politiinspektør Michael Kjeldgaard.
Politikersøn er frontfigur
Loyal to Familia blev dannet i 2013 ud af det navnløse bandemiljø, der i årtier har floreret omkring Blågårds Plads på indre Nørrebro i København. Miljøet var hidtil domineret af to marokkanske brødre ved navn Abderrozak og Abdessamade Benerabe. Brødrene, der var kendt som Store A og Lille A, blev af politiet regnet for toneangivende figurer i bandemiljøet, da indvandrere fra Blågårds Plads og andre områder af København lå i krig med Hells Angels og dens støtteklub, AK81. Krigen, der varede fra 2008 til 2010, førte til over 100 skudepisoder, syv dræbte og 55 sårede.
Men da LTF blev dannet, fik miljøet en ny frontfigur. Hans navn er Shuaib Khan, også kaldet Shebbi. I interview har han omtalt sig selv som ’El Presidente’. Den 30-årige pakistaner er søn af politikeren Wallait Khan, der har siddet i Københavns Borgerrepræsentation og været aktiv i både Venstre og SF.
Dom for dødsvold
I 2008 fik Shuaib Khan i en alder af 21 år en dom for dødsvold, begået i den berygtede festgade Jomfru Ane Gade i Aalborg. Her blev den 21-årige fotomodel William Lennon Davis dræbt med 14 knivstik samt slag med knuste flasker, stole og knytnæver. Anklageren havde krævet en udvisning, men dommeren nøjedes med at idømme ham fængsel i otte år. En stor lettelse for Shuaib Khan, hvis største frygt ifølge hans forsvarer var at blive smidt ud af Danmark.
Efter blot fem år blev Shuaib Khan prøveløsladt, og da han vendte tilbage til Nørrebro blev LTF stiftet. Shuaib Khan regnes for en af idémændene. Siden har LTF skabt sig et langt synderegister af forbrydelser fra afpresning, frihedsberøvelse, grov vold og drabsforsøg til det yderste led af menneskehandel ved at forsøge at styre bordeller.
»I bund og grund handler det om at skaffe penge. Det kræver kriminelle markeder, og det igen kræver magt. Det får de ved at vise folk, at de er skruppelløse. De styrer med frygt og trusler om repressalier,« fortæller politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.
Men ulig andre gadebander holdt Loyal to Familia sig ikke til sit eget hood, men anlagde i stedet en benhård ekspansionsstrategi. Hurtigt slog banden sig sammen med andre grupper i Skovlunde, Tingbjerg og Kokkedal.
Efterligner rockere
»LTF efterligner i høj grad rockergrupperinger, hvor de former et hierarki, de går med veste med synlige logoer, deres leder giver interview, hvor han kalder sig ’El Presidente’, og giver indtryk af at være et broderskab. Gadebander holder sig normalt til deres eget hood, men LTF etablerer afdelinger og ekspanderer. Det er også et rocker-dna,« siger Michael Kjeldgaard.
LTF havde kun eksisteret i få måneder, da banden ragede uklar med en bande fra Værebroparken i Bagsværd, der kaldte sig Værebros Hårde Kerne eller bare VHK.
I 2013 var København og omegn plaget af et stort antal skudepisoder med adskillige sårede og dræbte. Ved flere episoder blev der anvendt automatvåben i områder med mange mennesker samlet. Ligesom nu affødte de mange skyderier en politisk debat. Folketinget vedtog en bandepakke, der blandt andet indeholdt en skærpelse af straffen for at besidde skydevåben.
Shuaib Khans ophold i friheden varede kun i nogle få måneder. I februar 2013 begik en større gruppe LTF’ere et overfald på to tilfældige personer i Rådvadsgade i Københavns Nordvestkvarter. 11 personer med tilknytning til LTF blev anholdt og sigtet for overfaldet. Shuaib Khan var en af dem.
I Vestre Fængsel mødte han en anden gammel kending fra Blågårds Plads, Store A, som blev varetægtsfængslet for at have slået, sparket og trampet på en ung kvinde.
Overfald blev filmet
I begyndelsen af 2014 blev Store A så overfaldet af seks personer fra LTF med Shuaib Khan i spidsen. Ifølge anklageskriftet indledte Shuaib Khan overfaldet ved at give Store A et slag i ansigtet. Derefter skubbede de andre ham omkuld, hvorefter de sparkede og trampede på ham, mens han lå ned. Overfaldet blev filmet at et overvågningskamera og udløste en tillægsstraf til Shuaib Khan. Hvorfor Store A skulle have tæsk, ved kun de seks dømte. Politikilder mente dengang, at det var et opgør om magten på Blågårds Plads, mens andre kilder har fortalt BT, at overfaldet var hævn, fordi Lille A havde tævet Shuaib Khans bror.
I december 2013 blev Shuaib Khan og en stor gruppe andre LTF’ere dømt for overfaldet i Nordvest. Shuaib Khan blev idømt en fængselsstraf og betinget udvisning. Med dommen havde politiet fjernet en nøgleperson fra gaden, og branden i bandemiljøet var slukket for en tid. Men LTF fortsatte sin ekspansion. Nu foregik den blot bag fængslernes mure.
I fængslerne forsøgte man at stække bandens magt ved at placere LTF-medlemmerne på forskellige afdelinger. Håbet var, at det ville stille dem svagere, men strategien fik den stik modsatte effekt. Fængsler og arresthuse blev hvervekontorer for LTF, der nu fik flere og flere medlemmer. I 2015 besluttede Kriminalforsorgen derfor at samle alle medlemmerne af LTF i Nyborg Statsfængsel på Fyn og Enner Mark i Jylland.
Trusler og vold mod fængselsbetjente
Bandemedlemmernes adfærd over for personalet var mere truende, end man tidligere havde set. Trusler og overfald på både personale og andre indsatte forekom hyppigt. Derfor valgte Kriminalforsorgen at indføre vilkår, der var langt strengere end dem, der normalt er for afsonere. Når medlemmer af Hells Angels og Bandidos ryger i fængsel, bliver de samlet på særlige afdelinger, hvor de ikke kan tyrannisere de andre indsatte. På afdelingerne kan de træne, lave mad og have samvær med hinanden, som var det et klubhus – bare med tremmer for vinduerne. Medlemmerne af LTF skulle derimod tilbringe det meste af dagen i deres celler og måtte højst have samvær to og to. De strenge vilkår fik banderne til at reagere på en hidtil uset brutal facon.
Det begyndte med skydeskiver i postkassen hjemme hos fængselsbetjente. En fængselsfunktionær blev passet op af en mindre gruppe bandemedlemmer, der pegede på ham med pistolfingre, mens han gik tur med sin familie i Rosengårdscenteret i Odense. Næste skridt var fysiske overfald. Tillidsmand i Nyborg Fængsel Martin Sørensen fortæller om et overfald, hvor et LTF-medlem på vej til løsladelse vender sig om og slår en fængselsbetjent lige i ansigtet.
»Jeg er ikke i tvivl om, at overfaldet var bestilt ovenfra,« siger Martin Sørensen.
Næste skridt var overfald uden for fængslet.
I 2015 blev en fængselsbetjent overfaldet, da han var på vej hjem fra arbejde i Vestre Fængsel. Han blev omringet af bandemedlemmer, der slog ham med en skiftenøgle og stak ham flere gange med en kniv, så han var i livsfare. Et 24-årigt LTF medlem er tiltalt for overfaldet. To medlemmer af Black Army er tiltalt for et lignende overfald på Fyn, hvor en fængselsbetjent blev skudt i benet. For at skabe ro blev Shuaib Khan flyttet til et andet fængsel. I hans celle havde han ridset en hilsen til personalet ind i et træpanel: ’Vi rammer dem, I elsker, når I mindst venter det’.
Bekymring og jubel
Shuaib Khans længe ventede løsladelse i foråret 2017 vakte lige så stor bekymring hos politiet, som den vakte jubel hos ’brødrene’ i LTF. Hvad ville der ske, når Shuaib Khan kom ud i gaderne? Ville sommeren 2017 blive præget af skudepisoder og bandekrig? Bekymringen viste sig ikke at være grundløs. I foråret etablerede Loyal to Familia en afdeling i Aarhus, hvilket åbnede en konflikt med en gruppe, som politiet har kaldt Brabrand-gruppen på grund af dens tilhørsforhold til Gellerupparken. Den har efter sigende rygdækning hos Black Army, der også har en afdeling i Aarhus.
Juni bød på talrige skudepisoder i Bispehaven og Gellerupparken. Politiet foretog mere end 100 anholdelser i den aarhusianske bandekrig. Og i København er LTF’s ekspansion og markeringer i gaderummet ikke gået ubemærket hen. I Mjølnerparken på Nørrebro er den opløste bande Brothas begyndt at røre på sig igen, i Københavns Nordvest-kvarter har politiet registreret gruppen ved navn Nordvest Copenhagen, og i Husum er endnu en gruppe i politiets kikkert. Ifølge politiet er det ‘de gamle Mjølner-drenge’, som dukker op og trækker de andre grupper med for at danne fælles front mod LTF. Men med gamle kendinge følger gammelt nag, som skal hævnes.
»Vi følger den her konflikt time for time, og når vi f.eks. ser, at Brothas-kasketterne kommer frem igen, så indikerer det, at LTF har skabt et tryk, som nu avler et modtryk. Det handler om ikke at blive skubbet ud af sit eget område, hvor man selv har en forretning kørende,« siger Michael Kjeldgaard fra Rigspolitiet.
En talsperson for Brothas i Mjølnerparken siger til Berlingske, at konflikten først stopper, ’hvis LTF tager ind på Rådhuspladsen og brænder deres trøjer’ med reference til dengang, rockergruppen Bullshit i slutningen af 80erne afsluttede krigen med Hells Angels ved at brænde deres veste.
Grundloven beskytter LTF
Mens man venter på våbenhvile, forsøger justitsminister Søren Pape at få Rigsadvokaten til undersøge, om LTF kan forbydes ved lov. Men det kan blive meget svært, for grundlovens paragraf om foreningsfrihed beskytter LTF og andre bander mod ulovliggørelse. For at indføre et forbud skal Rigsadvokaten bevise, at LTF som organisation har til formål at begå kriminalitet, og det er ingen smal sag. I 1998 forsøgte Rigsadvokaten at gøre Hells Angels og Bandidos forbudt, uden held.
Men vil man for alvor banderne til livs, skal politikerne snarere sætte ind over for de utilpassede drenge, som udgør rekrutteringsgrundlaget i banderne, mener politiinspektøren.
»Vi sætter ind med målrettet efterforskning og massiv tilstedeværelse derude, både den tryghedsskabende for borgerne og den stressende for banderne. Men der findes intet quick fix. Det er en langstrakt social indsats, der skal til, hvis man skal stoppe det her. Hvad vi ser nu, er desværre fortidens synder i forhold til forebyggende arbejde. Jeg er ikke politiker, men jeg kan bare konstatere, at vi har tabt nogle mennesker på gulvet, som er faldet ud af vores skole- og socialsystem, og i dag synes, at det her parallelsamfund er mere attraktivt end det almindelige samfund,« siger Michael Kjeldgaard fra NEC.
’Vi er ikke kriminelle’
Et forbud vil snarere kunne opfattes som en anerkendelse i bandemiljøet, mener han. Meget tyder i hvert fald på, at Shuaib Khan er meget opmærksom på, hvordan han skal undgå en ulovliggørelse af sin klub. I et interview med Berlingske understreger han flere gange, at der ikke bliver begået kriminalitet i LTFs navn:
»Vi er ikke en kriminel gruppe og handler ikke som en kriminel gruppe, men som et broderskab. Når LTF’ere kædes sammen med den slags, er der tale om enkelte personer, der begår enkelte handlinger – det er ikke noget, vi gør som LTF. Det er ikke et kriminelt netværk, men et broderskab,« sagde han til avisens journalister, der mødte ham på en café på Nørrebro.
BT har kontaktet Shuaib Khan gennnem både hans advokat, hans familie og gennem medlemmer af Loyal to Familia på Nørrebro. Men han har ikke reageret på vores henvendelser.
LTF har smadret mit liv
Preben måtte opgive sin forretning efter afpresning, trusler og hærværk. Det er gået hårdt ud over både helbred og økonomi.
For tre år siden rullede en bil med fire unge fyre af mellemøstlig herkomst op foran den forretning, som Preben netop havde åbnet.
»To af fyrene fra LTF steg ud af bilen og kom hen til mig. ’Det er vores område, det her. Du skal betale penge til os’, sagde de lige op i ansigtet på mig. Det sagde jeg selvfølgelig nej til, og fra det øjeblik begyndte balladen. Ikke længe efter fik jeg sprayet facaden til med graffiti og smadret ruderne første gang. De er så kriminelle, at du ikke drømmer om det,« fortæller han.
Preben er ikke hans rigtige navn, men han tør kun udtale sig til BT under fuld anonymitet, da de efterfølgende dødstrusler og næsten daglige chikanerier allerede har taget hårdt på ham.
»De har smadret ruderne i min forretning igen og igen. Efter sjette gang blev jeg smidt ud af mit forsikringsselskab, fordi skaderne allerede var løbet op i en halv million kroner. De har også truet mange gange med direkte at slå mig ihjel. ’Vi skyder knoppen af dig, når du kører hjem’ eller ’vi sprætter dig op’ var nogle af de typiske trusler. Andre gange kom der bare en mørklødet fyr med et tørklæde for underansigtet og pegede på mig med sine fingre, som om han skød mig med en pistol. Det er mildest talt ikke særlig sjovt at blive udsat for.«
Da han overtog sin forretning et sted i hovedstadsområdet i 2014, havde han kun hørt om, at der havde været mindre smårøverier mod stedet. Men kort tid efter gik den barske alvor op for ham.
»Fyrene fra LTF var ubehagelige, truende og lavede ballade. Det er meget ubehagelige typer. Man ved slet ikke, hvad de kan finde på. I den milde afdeling smed de kebabruller på mit gulv, så jeg skulle feje op, og ellers stod den på trusler, graffiti og smadrede ruder.«
Svært af få hjælp fra politiet
De konstante chikanerier og trusler fik hurtigt Preben til at kontakte politiet, men der skete meget lidt.
»Når politiet kom, løb de typisk til alle verdenshjørner. Og når betjentene endelig fik fat i dem, har de typisk tømt bandefyrenes bil for køller, handsker, maskering og stjålne nummerplader, men ellers skete der ikke noget. De fik aldrig sat en stopper for det, og når jeg henvendte mig til politiet, blev jeg mødt af en ny betjent hver gang, så jeg skulle begynde helt forfra. Jeg har brugt timevis på politistationen, og når det virkelig brændte på, og der var brug for akut hjælp, blev jeg stillet om til et eller andet callcenter, hvor man først skulle oplyse sit personnummer og dit og dat, inden jeg kom til at vente lang tid på at få at vide, at de ville sende en vogn, hvis de fik tid.«
Fanget i baggård
»Jeg fik også en overfaldsalarm, som jeg fik at vide, at jeg ikke måtte bruge på småting – kun hvis det var virkelig alvorligt. Den nåede jeg at bruge én gang, da jeg var blevet holdt fanget en times tid, inden det lykkedes mig at flygte ind i en baggård i et boligområde. Men da jeg fik kontakt til politiet, blev jeg virkelig skuffet. Betjenten havde ikke slået medhøret fra, og jeg kunne høre, at to af hans kolleger gjorde nar af mig i baggrunden ved at sige, at ’der var nok én med en livlig fantasi’. De kom aldrig, og siden da opgav jeg overfaldsalarmen. Det er ikke særlig sjovt at stå alene i en baggård i den situation,« fortæller Preben.
»Jeg har også prøvet at skrive til politidirektøren og justitsministeren, men der kom aldrig noget svar.«
Preben forsøgte at få monteret videoovervågning for at beskytte sin forretning, men det hjalp heller ikke.
»Vi betalte os ihjel med overvågning og alarmer, men selv om det hed sig, at de skulle være hærværkssikrede, er der ikke meget at stille op mod et koben. Jeg har udleveret timevis af video til politiet, men gerningsmændene havde jo altid deres skide masker på.«
Psykisk terror
Få timer efter at BT møder Preben, skal han gennemgå en hjernescanning, hvor lægerne skal prøve at finde ud af, nøjagtigt hvordan den massive afpresnings-terror fra LTF har skadet hans helbred.
»Det var total psykisk terror, og til sidst gik jeg ned med flaget og måtte sælge forretningen. Det har kostet os allerhelvedes mange penge. Mit hoved stod simpelt hen af til sidst. Det hele brændte bare sammen. Det er utrolig opslidende at skulle gå rundt og være bange og kigge sig over skulderen hele tiden,« siger han.
