Islam forbyder muslimer at stemme ved folketingsvalg, siger Hizb-ut-Tahrir, mens en repræsentant for Grimhøjmoskéen i Aarhus mener, at muslimer gerne må deltage, hvis det gavner islam. Islamisk Trossamfund bakker imidlertid op om muslimers ret eller sågar pligt til at stemme.
Hizb-ut-Tahrir er kendt som en organisation, der er vant til kontroverser og har blandt andet fået massiv omtale, da de nægtede at tage afstand fra angrebet på Krudttønden i København og i forbindelse med, at deres medlemmer har fået afgørende indflydelse i flere beboerforeninger.
Nu fremsætter bevægelsen nok engang kontroversielle udsagn. Denne gang drejer det sig om, hvorvidt muslimer ifølge islam må deltage i det forestående folketingsvalg, skriver Berlingske.
På deres hjemmeside har organisationen for nylig lagt en video ud med titlen »Islams hukm (påbud eller anbefaling, red.) til folketingsvalget«.
I videoen argumenterer partiets vicetalsmand, den 26-årige medicinstuderende Elias Lamrabet, for, at man som rettroende muslim hverken bør eller må stemme ved demokratiske valg. Over for Berlingske uddyber han, hvorfor bevægelsen opfordrer danske muslimer til at blive væk fra det forestående valg.
»Islam er ikke pragmatisk. Både retten og evnen til at lovgive tilkommer kun Allah, ikke mennesker. Derfor er det udelukket for muslimer at deltage i folketingsvalg, hvor man vælger lovgivende forsamlinger. Islam har et fundamentalt andet syn på samfundsindretning, der tager udgangspunkt i Koranen. Derfor er der en klar modstrid mellem demokrati og islam, og det er ikke et spørgsmål om selve valghandlingen eller at vælge repræsentanter, for det er også indbygget i islam. Det er et spørgsmål om lovgivning og styreform.«
Elias Lamrabet understreger, at det, som først og fremmest bør afholde muslimer fra at stemme til folketingsvalg, er, at det er i modstrid med islam at stemme til valg til lovgivende forsamlinger. Men han mener også, at valget mellem rød og blå blok er irrelevant for muslimer. Ifølge ham fører alle partier nemlig en politik, der er grundlæggende uacceptabel for dem.
»I praksis har al erfaring vist, at både rød og blå blok fører politik, som direkte bekæmper islamiske værdier. Vi har set en socialdemokratisk regering stå bag en såkaldt antiradikaliseringspolitik, hvor man senest har godkendt tvangsfjernelse af børn alene på baggrund af mistanke om »radikalisering«. Desuden har begge fløje været involveret i aggressiv udenrigspolitik og krige mod muslimske lande.«
På det seneste har Hizb-ut-Tahrir været omdiskuteret, da flere medlemmer er blevet valgt til boligbestyrelser i blandt andet Egedalsvænge og Nivå. Elias Lamrabet mener imidlertid ikke, at der er en modsætning mellem forbuddet mod at deltage i folketingsvalg og at deltage i beboerdemokrati.
»Islam modsætter sig ikke valg. Vi mener, det er fint, at folk engagerer sig i deres lokalsamfund og vælger repræsentanter til eksempelvis bestyrelser eller andet af administrativ karakter. Problemet er, når man vælger repræsentanter, der skal lovgive eller udføre opgaver, der er i modstrid med islam. Der er forskel på at vedtage, hvornår eksempelvis et beboerhus skal være åbent, og hvornår noget skal være strafbart,« siger han.
Hizb-ut-Tahrir er også kendt som Befrielsespartiet, men talsmanden mener ikke, at der er noget paradoksalt i, at en organisation, som kalder sig et parti, opfodrer tilhængerne til ikke at stemme.
»Det er et udtryk for en arrogance, hvor man kun anerkender politik i vestlig forstand. Hizb-ut-Tahrir arbejder bredt og folkeligt i mere end 40 lande for at varetage muslimers interesser, og det gør vi naturligvis også i Danmark, hvor vi blandt andet afholder møder og har indlæg i medierne. Og vi har jo adskillige gange formået at sætte en dagsorden og påvirke den politiske debat,« siger Elias Lamrabet.
Det er ikke første gang, at Hizb-ut-Tahrir er ude med erklæringer om, at muslimer ikke bør stemme. Både sidste kommunal- og folketingsvalg skabte de debat med tilsvarende udmeldinger. I forbindelse med kommunalvalget i 2013 blev udmeldingen fordømt at en række politikere, mens Fatma Øktem (V) og Özlem Cekic (SF) rejste rundt i landet for at opfordre indvandrere til at stemme. Fatma Øktem udtalte i den forbindelse om Hizb-ut-Tahrirs opfordring.
»Vi kan bare sige til Hizb ut-Tahrir, at når de opfordrer muslimerne til ikke at stemme, så er der nogle andre, der bestemmer for dem. Valget bliver jo gennemført, lige meget om indvandrerne stemmer eller ej. Så det, Hizb ut-Tahrir har gang i, er, at folk ikke længere vil kunne bestemme over eget liv.«
Hvor mange muslimer, der stemmer ved folketingsvalg, er der ikke lavet særskilte opgørelser over. Men i 2013 publicerede Center for Valg og Partier ved Københavns Universitet undersøgelsen »Hvem stemte og hvem blev hjemme?«, hvor man blandt andet analyserede vælgeradfærd blandt indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab – uanset religiøs baggrund. Her kom man frem til, at blandt de indvandrere og efterkommere, der har dansk statsborgerskab, stemte henholdsvis 55 procent og 44 procent ved kommunalvalget samme år. Valgdeltagelsen blandt etniske danskere var 76 procent.
Men selv om valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere, der har fået dansk statsborgerskab, er lavere end blandt etniske danskere, tyder meningsmålinger om emnet på, at der også blandt muslimer er betydelig opbakning til sekulær lovgivning og demokrati som styreform. Tænketanken CEPOS publicerede i 2009 en undersøgelse om holdninger blandt muslimske indvandrere og efterkommere. Her erklærede 77 procent sig helt eller delvist uenige i udsagnet »Den danske lovgivning bør i højere grad afspejle Sharia-lovgivningen«, mens 12 procent erklærede sig helt eller delvis enige i, at Danmark burde have mere Sharia-lovgivning. I en måling som Capacent samme år foretog blandt muslimer i Danmark, erklærede 72 procent sig helt eller delvist enige i udsagnet »Et demokrati kan have problemer, men det er bedre end andre styreformer«.
Hos de fleste andre muslimske foreninger og moskéer, som POLITIKO har talt med eller undersøgt udmeldinger fra om emnet, synes Hizb-ut-Tahrirs opfordring ikke at vække genklang.
En delvis undtagelse er dog moskéen på Grimhøjvej i Aarhus Vest, der ofte har været i mediernes søgelys, fordi en række danske syrienskrigere har haft deres gang i moskéen, inden de forlod landet. Men også fordi moskéen har samarbejdet med offentlige myndigheder i den såkaldte Aarhus-model, der skal forhindre fremtidige hellige krigere i at drage afsted.
Selv om tals- og formand for moskéen, Oussama El-Saadi, i udgangspunktet er enig med talsmanden fra Hizb-ut-Tahrir om, at muslimer ikke bør deltage i folketingsvalg, kan der efter hans opfattelse være undtagelser.
»Jeg mener principielt, at det er rigtigt, at muslimer ifølge islam ikke bør stemme, og at muslimer ikke bør stemme individuelt, for det mener jeg ikke giver mening. Men hvis en muslimsk organisation eller moské bliver enige om, at der er et parti, man i fællesskab kan stemme for, fordi det fremmer muslimers rettigheder eller interesser i Danmark, kan det være acceptabelt,« siger han.
»Man skal huske, at vi muslimer også er en del af det danske samfund, og hvis nogen vil arbejde for muslimers rettigheder, bedre integration eller andet, kan muslimer godt i fællesskab stemme på dem,« siger han og understreger igen, at det kun kan ske kollektivt.
Meldingen fra foreningen Islamisk Trossamfund er derimod anderledes kategorisk. Talsmand Imran Shah mener faktisk, at det kan opfattes som en pligt for danske muslimer at stemme.
»Vi mener, at det er vigtigt, man giver udtryk for sin holdning gennem det system, der er i pågældende land, og i Danmark sker det blandt andet gennem valg. Vi mener, det er vigtigt som muslim, at man gør sin pligt, hvis man gerne vil have noget igennem, også når det sker gennem folketingsvalg,« siger han og afviser, at der er noget i islam, der afholder muslimer fra at stemme og tilføjer, at dette i øvrigt har været Trossamfundets holdning, så længe det har eksisteret.
Det har inden deadline ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Islamisk Råd, der står bag Københavns nye stormoské på Rovsingsgade på Ydre Nørrebro. I en tidligere pressemeddelelse udsendt i forbindelse med kommunalvalget i 2013 har foreningen imidlertid kraftigt opfordret alle uanset baggrund til at deltage og gøre deres medbestemmelse gældende ad den vej.
Også Radwan Mansour, der er imam i en af Aarhus’ største moskéer, Salaam Moskéen, i få hundrede meter fra moskéen på Grimhøjvej, har tidligere ifølge lokalavisen Gellerup.nu opfordret til, at også muslimer lader deres stemme tælle med.
»Når jeg står på prædikestolen i moskéen, fortæller jeg, at et europæisk råd af imamer for snart mange år siden har udstedt en fatwa, som godkender deltagelse i valg. Jeg siger også, at hvis man vil have indflydelse på maden i børnehaven, og om der skal være skillevægge i skolens brusebad – ja, så bør man stemme.«
