B.T.s store sommerserie om hensynsløshed begynder i dag. Hjælp os med at kåre landets mest høflige og hensynsfulde dansker - vedkommende fortjener at blive fremhævet.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Vi smider skrald i gaderne, giver fuck-finger i trafikken, lader hundelorten ligge på fortovet og smiler sjældent til den gamle dame i bussen, som vi i øvrigt aldrig tilbyder en siddeplads.

Danskerne er kort sagt hensynsløse.

B.T. vil i løbet af sommeren sætte fokus på den dårlige opførsel - blandt andet ved at finde frem til den dansker, der skiller sig ud ved altid at være smilende, hjælpsom og høflig.

Kender du Danmarks mest hensynsfulde person? Så send et billede af vedkommende med en kort tekst, der forklarer, hvorfor det netop er DIN søster, ven, kollega eller nabo, der fortjener at blive fremhævet som et godt eksempel.

Skriv til 1929@bt.dk

Synes du også, at danskerne sviner som aldrig før. Deltag i debatten under artiklen eller på vores Facebook-side. Du skal like for at kunne skrive en kommentar.