____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kunne du tænke dig at have en to-hovedet kalv stående i stuen? Eller hvad med en lama til soveværelset? Måske en tukan til vindueskarmen?

Så er det nu, du skal slå til. For auktionshuset Lauritz.com sælger i øjeblikket ud af en bemærkelsesværdig samling på omkring 3000 udstoppede dyr. Der er alt, hvad hjertet kan begære - hvis det ellers er til udstoppede væsener.

Da Hans Filskov Larsen - kaldet ’Fugle-Hans’ - fra Grindsted døde i en alder af 84 år i maj sidste år, efterlod han det, nogen måske vil kalde ’arven fra helvede’. Sønnen Helge Filskov Larsen erkender da også, at det ikke har været helt nemt at håndtere boet efter faderens død.

Over et langt liv som passioneret konservator og manisk samler fyldte Hans Filskov Larsen en nedlagt landejendom til tagskægget med udstoppede dyr. Hans hovedbeskæftigelse fra 1961 og næsten helt frem til sin død var at udstoppe dyr med glasfiber og træuld.

udstoppede dyr1

Og i midten af 1970’erne var udstoppede dyr ligefrem så hotte, at han kunne beskæftige fire mand på værkstedet, mens han selv udstoppede fra syv morgen til syv aften.

I løbet af 1980’erne ebbede interessen dog ud. Og når der ikke var en køber til næbdyret eller uglen, som Hans Filskov Larsen havde udstoppet, så kom de ind på hylden til de andre. Og således blev ejendommen langsomt fyldt.

- Jeg kan da stoppe ud. Men hvor god jeg er, det lader jeg andre om at bedømme, sagde han godmodigt, da Søren Ryge og et kamera fra DR kiggede forbi for nogle år siden.

De grimmeste udstoppede dyr


Mange af konservatorens eksotiske dyr stammer fra dyreparker i Danmark. F.eks. kommer nogle af dem fra Løveparken i Givskud. Næsehorns-trofæet blev vurderet til 5.000 kroner, men endte med at gå for næsten det dobbelte: 9.400 kroner.
Mange af konservatorens eksotiske dyr stammer fra dyreparker i Danmark. F.eks. kommer nogle af dem fra Løveparken i Givskud. Næsehorns-trofæet blev vurderet til 5.000 kroner, men endte med at gå for næsten det dobbelte: 9.400 kroner.
Vis mere
Hans Filskov Larsen kaldte huset ’Zoologisk Museum Grindsted’ og lod, mens han stadig var frisk, folk komme og se hans ejendommelige samling.

Kronen på værket var den indiske elefant, som det tog ’Fugle-Hans’ 300 timer at udstoppe. Undervejs måtte han bl.a. indhente hjælp fra Falck til at vende det 4,5 tons tunge dyr, så han kunne skrabe indmaden ud.

Derudover omfattede hans samling hundredevis af fugle og almindelige pattedyr, men også en lang række eksotiske dyr. En del af dem må man slet ikke udstoppe i dag. Men i 1960’erne kunne en autodidakt konservator slippe afsted med lidt mere.

Derfor stod hans efterkommere også med et bureaukratisk cirkus uden sidestykke, da de skulle af med resterne af museet.

- Der er skrappe regler for handel med dyr. Især de truede dyr. Man skal have speciel tilladelse til at sælge hver eneste af dem, fortæller sønnen, Helge Filskov Larsen, der sammen med sine søskende forsøgte at sælge faderens livsværk samlet.

Der var også et par interesserede købere. Men de trak sig. Det var svært at overskue, hvor dyrt det ville blive at friske de gamle, lidt medtagede, dyr op, så de igen var værd at udstille.

Derfor tog familien lettet imod et tilbud om at sælge alt samlet til en, der så ville videresælge via Lauritz.com. Auktionshuset tager sig også af det store arbejde med at indhente tilladelser til at sælge de truede dyr, som Hans Filskov Larsen engang stoppede ud.

Den stående hanløve fik torsdag aften en ny ejer, da en anonym køber fik hammerslag med et bud på 15.500 kroner. ’Mufasa’ har måske ikke et helt autentisk løve-udtryk efter udstopningen, men han var nu alligevel vurderet til 25.000 kroner.
Den stående hanløve fik torsdag aften en ny ejer, da en anonym køber fik hammerslag med et bud på 15.500 kroner. ’Mufasa’ har måske ikke et helt autentisk løve-udtryk efter udstopningen, men han var nu alligevel vurderet til 25.000 kroner.
Vis mere


Sønnen vil ikke fortælle, hvad man får for 3000 gamle udstoppede dyr. Men man bliver ikke rig, bemærker han.

- Det er jo en unik samling, så det er svært at prissætte. Sådan en elefant - hvis den stod shinet op og klar til udstilling, så skulle den koste 100.000 kroner. Men det er den jo ikke værd nu.

- Hvis vi selv havde skullet sælge alle dyrene enkeltvis, så ville det tage mange år. Og så ville vi måske stadig stå tilbage med 100 papegøjer og måger. Så det er fint, at vi er kommet videre nu. Men det er også lidt svært, at det ikke er ført videre i min fars ånd, siger sønnen, der har lært at udstoppe af faderen.

Sønnen har sikret sig nogle specialiteter til minde om faderen og hans museum.

Alle de andre dyr - løver, bjørne, ørne, krokodiller, øgler, ugler, bæltedyr, næbdyr, papegøjer, svaner osv. - fylder nu Lauritz.coms showroom i Esbjerg.

 

udstoppede dyr1

Indtil videre er bl.a. en stående hanløve solgt til 15.500 kroner, en to-hovedet kalv er gået til 8.400, og hammerslag lød ved 9.400 kroner for næsehornshoved.

Adm. direktør ved Lauritz.com Mette Rode Sundstrøm lægger ikke skjul på, at det er en af de mere specielle samlinger, som bortauktioneres for tiden.

- Vi har gennem tiden solgt rigtig mange spændende samlinger. Denne enorme samling af udstoppede dyr er blandt de mere spektakulære. Variationen er fascinerende og interessant. Vi har aldrig solgt så mange udstoppede dyr på en gang før, siger hun.

Hun vurderer, at de udstoppede dyr kan blive opsigtsvækkende ’statements’ på samme måde som kunst hos kommende ejere. De vil med garanti vække opsigt.