Andreas Mogensen blev sendt ud i rummet uden problemer. Et skoleeksempel på en raketopsendelse, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle.
Danmark fik sin første mand i rummet, da Andreas Mogensen onsdag morgen blev sendt af sted mod Den Internationale Rumstation (ISS) i Sojuz-raketten.
Det er altid forbundet med en vis risiko, når man sender rumraketter af sted, men ifølge Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent på Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU, var opsendelsen af Andreas Mogensen og hans to med-kosmonauter et skoleeksempel på en raketopsendelse.
»Det var en helt perfekt opsendelse. Alt gik, som det skulle, og nu er Andreas Mogensen og hans to rejsefæller i kredsløb om Jorden og på vej mod rumstationen. Der er to farlige dele af en rumrejse. Den ene er opsendelsen, og den anden er landingen, så den første del er vel overstået, og den næste rigtig kritiske del kommer først, når de vender tilbage til Jorden 12. september,« siger Michael Linden-Vørnle.
Rejsen til Den Internationale Rumstation vil tage lidt over to døgn - i stedet for som oprindeligt planlagt seks timer. Det skyldes, at Sojuz for en sikkerheds skyld tager den »langsomme« rute.
Rumstationen øgede for nylig sin højde blandt andet for at undgå rumskrald. Derfor er det ikke muligt at gennemføre den alternative seks-timers rute. I stedet tages den langsomme, der kræver 34 ture rundt om Jorden. Det betyder til gengæld, at besætningen vil se 34 solopgange undervejs.
Ifølge Michael Linden-Vørnle skal Andreas Mogensen, den russiske førstepilot, Sergei Volkov, og kasakhstanske Aidyn Aimbetov naturligvis være opmærksomme konstant, men første rigtige udfordring kommer fredag, når raketmodulet kobles sammen med ISS.
»De bruger tiden på at gennemføre manøvrer, så de får deres rumskib flyttet op i den rigtige bane, således de kan mødes med rumstationen, men de får altså noget tid nu her, hvor de ikke har ret meget andet at lave end at vente på, de når deres endelige rejsemål,« siger Michael Linden-Vørnle, der ikke kan skjule sin begejstring over, at Danmark har fået sin første mand i rummet:
»Det er helt fantastisk, at Danmark nu 100 procent kan kalde sig rumfartsnation. Vi har i mange år arbejdet med ubemandet og bemandet rumfart på den teknologiske og forskningsmæssige side, men nu har vi fået en dansk astronaut af kød og blod, som er oppe i rummet for at foretage videnskabelige eksperimenter. Det er helt fantastisk!.«
