Sådan undgår du stridigheder
Hundredetusinder af danskere sidder søndag efter søndag klinet til skærmen for at følge med i, hvordan kunstneren Veronika Grønnegaards fire voksne børn strides om deres afdøde mors formue i DRs nye hitserie 'Arvingerne'. Men det er ikke kun på skærmen, at arvestriden bryder ud i lys luge. Som BT beskrev lørdag, så sker det også i virkeligheden - som hos den stenrige familie Pitzner, hvor et ægteskab kort inden erhvervsmanden Axel Pitners død betød, at hans børn fik deres betydelige millionarv halveret. Søndag fortæller BT historien om Darlene Pedersen, der kom op at strides med sine søskende, da de ikke kunne blive enige om salgsprisen på den gård, de arvede efter deres far.
Slagsmål om efterladtes formuer er langt fra et særsyn hos landets advokater.
- I halvdelen af de sager, jeg får som bobestyrer, er det fordi arvinger - børn og ægtefæller - ikke kan blive enige om arven.
I tv-klippet øverst kan du høre advokat Anja Cordes' bedste råd til at undgå arvestridigheder
Sådan lyder det fra en af landets førende advokater i arveret, Bent-Ove Feldung. Han betegner Darlene Pedersens sag, hvor man strides om prisen på et hus, man har arvet for som 'en klassiker'.
Det er både arvinger til store formuer såvel som små, der kommer op at toppes, når boet skal gøres op.
'Når bølgerne går rigtig højt, så kan det være indboeffekter, som ikke har den store værdi, men som udelukkende har affektionsværdi. Jeg har oplevet, at man har diskuteret , hvem der skulle have julepynten. Og jeg har også oplevet retssager om f.eks. lysekroner, fortæller han. flere andre advokater, som BT har talt med fortæller lignende historier.
Arvestridigheder er også et kendt fænomen hos Anja Cordes, der er advokat med speciale i familie - og arveret, og som blandt andet har optrådt i DR-dokumentaren 'Til arven os skiller'.
- Det oftest forekommende stridsspørgsmål er penge - og fordelingen af arv. Mange konflikter i dag handler om ”gamle og nye” familier. Hvis man har børn fra tidligere ægteskab og børn fra et senere ægteskab, kan det give anledning til splid. De gammeldags traditionelle familieforhold med mand og kone og to børn, giver typisk ikke så ofte anledning til stridigheder. Ofte sidder den længstlevende typisk i uskiftet bo, og så får børnene formuen til deling, når den anden dør. 'Det er typisk de blandende familieforhold, hvor økonomien er blandet, og hvor der er forskellige grupperinger af arvinger, der giver anledning til problemer, når formuen skal fordeles.
Ifølge Anja Cordes kan der være mange følelser involveret, når arvinger strides.
- Det som ofte giver vanskeligheder er, at nogle arvinger er tættere på den afdøde end andre arvinger, hvilket kan give sig udtryk i arvens fordeling. Det kan føre til, at nogle arvinger føler sig forbigået og ikke set eller hørt, siger hun.
Hun anbefaler, at man får skrevet et testamente, så man kommer arveproblemer i forkøbet.
- Man skal tænke på, hvordan situationen skal være, når man er død. Man skal gå til en rådgiver - typisk en advokat - og spørge sig selv, hvordan vil situationen være for min familie, hvis jeg rammer et vejtræ og dør inden for de næste ti år. Så skal man forsøge at ordne tingene sådan, så den der er tilbage kan få dagligdagen til at hænge sammen, siger hun og tilføjer, at man især skal tænke over tingene, hvis man er samlevende men ugift.
'Mange unge ugifte samlevende skænker det ikke en tanke, at man ikke arver hinanden, når man ikke gift og ikke har lavet testamente. Hvis man har fast ejendom og har børn og ikke har giftet sig, så kan man komme til at stå i en meget svær situation, hvis den ene pludselig dør.
