Forsvaret forsøgte direkte at true folkene bag den kontroversielle krigsfilm Armadillo til at aflevere optagelser, der viser danske soldater i en form for praleri over at have "likvideret" medlemmer af Taleban-bevægelsen, siger folkene bag filmen.
B.T. har fået aktindsigt i en række dokumenter om sagen fra forsvaret.
Heraf fremgår det, at filmens producer - Ronnie Fridthjof fra Fridthjof Film - i en mail til presseofficer Torben Kjeldsen fra Forsvarskommandoen i skarpe vendinger klager over den behandling, filmfolkene fik i Afghanistan, efter at de havde fået de kontroversielle optagelser i kassen:
- Ansatte i forsvaret skal ikke true mine ansatte med bl.a. fængsel, censur, konfiskering af materiale m.m., skriver Fridthjof i mail til Torben Kjeldsen, dateret 29. juni 2009.
Filmens instruktør, Janus Metz, bekræfter nu overfor B.T., at forsvaret lagde pres på filmfolkene efter, at de havde filmet en soldat, der brugte ordet "likvidering" om en episode, hvor fem talebanere, der ligger i en grøft, skydes og dræbes efter først at være blevet angrebet med håndgranater.
- Efter de optagelser var lavet, skete der et helt klart skift i vores forhold til forsvaret. Vi blev kaldt op til chefjurist Ulrik Graff og den næstkommanderende for bataljonen, Jens Rossen-Jørgensen, der ville have os til at aflevere optagelserne, forklarer Janus Metz.
Instruktør Janus Metz afviste imidlertid at udlevere optagelserne - hvorpå forsvarets pres voksede:
- Vi oplevede et hårdt pres, hvor de gjorde os det klart, at vi havde noget materiale, som vi ifølge dem ikke måtte være i besiddelse af, og at vi kunne komme i fængsel, hvis vi offentliggjorde det.
De to lejr-chefer fortalte instruktøren og hans fotograf, at filmsselskabet hjemme i Danmark havde skrevet under på en kontrakt, der gav forsvaret øgede beføjelser til at klippe i filmen. Men den påstand er usand, forklarer filmens producer Ronnie Fridthjof.
- Forsvarets opførsel var fuldstændig uacceptabel. For det første var materialet jo vores, og for det andet havde vi aldrig underskrevet den aftale, så det, de sagde, var simpelthen løgn.
Optagelserne blev - som følge de "trusler", filmfolkene siger, de blev udsat for - stoppet i fire dage. Efterfølgende blev optagelserne, herunder den kontroversielle "likviderings-scene", fragtet ud af Afghanistan.
- I den periode var vi bange for, at materialet på mystiske omstændigheder ville forsvinde, da de ting, der var sket, måske ikke var i forsvarets bedste interesse. Derfor sørgede vi for at få materialet fragtet ud af Afghanistan.
Hvordan de kontroversielle optagelser slap ud, vil han dog ikke løfte sløret for. Presseofficer Torben Kjeldsen fra Forsvarskommandoen afviser i dag, at de trusler, filmfolkene siger, de var udsat for, var ment som trusler:
- Chefjuristen rådgav dem om, hvor de står, hvis der blev vist noget, der er brud på rigets sikkerhed, så det var ren service.
Han benægter også, at forsvaret forsøgte at skjule "likvideringen."
- Man var i tvivl om, hvorvidt der var foregået noget strafbart, og det ønskede man at få opklaret. Derfor bad man om materialet, siger han
