For nyligt kom det frem, at flere danske forsikringsselskaber nægter at udbetale erstatning til danskere, hvis journaler fra sygehus og privatpraktiserende læge mangler centrale oplysninger. Nu viser det sig, at også den neutrale myndighed under Beskæftigelsesministeriet kan afvise danskere erstatning på grund af mangelfulde journaler.

Arbejdsskadestyrelsen møder kritik for at udnytte mangelfulde patientjournaler til at nægte erstatning for arbejdsskader, fortæller Radio24syv.

- Det er et helvede hver dag. Jeg kan ikke tjene penge, fordi jeg ikke kan arbejde, vi har to små børn og jeg kan ikke støtte min familie, og det bunder alt sammen i de mangelfulde journaler, siger Jeketerina Pleman, der lige nu kæmper for at få anerkendt en skade fra et biluheld af Arbejdsskadestyrelsen.

Radio24syv har gennemgået sagen og forelagt den for sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet. Han vurderer, at styrelsen har udført en meget "spinkel" sagsbehandling.

- Det er et meget spinkelt grundlag, styrelsen træffer sin afgørelse på. De tillægger de fejlbehæftede journaler stor betydning, mens de overser oplysninger, som peger i en anden retning end styrelsens afgørelse, siger Kent Kristensen til Radio24syv.

Radio24syv fortalte mandag, at flere private forsikringsselskaber udnytter patientjournaler, der mangler centrale oplysninger om patientens skade og smerte, til at nægte at udbetale erstatning. Både Ankenævn for Forsikring, Forbrugerrådet og Patientombuddet bekræftede over for Radio24syv, at de hvert år behandler klagesager med udgangspunkt i mangelfulde journaler.

Det fik sundhedsminister Astrid Krag (SF) til at kræve, at Lægeforeningen indskærper over lægerne, at de har pligt til at føre fyldestgørende journaler.

Patientjournaler er nemlig ikke kun et internt arbejdsredskab for det lægefaglige personale på sygehuset og for den privatpraktiserende læge i lægeklinikken. De er også juridiske dokumenter, som kan være afgørende bevismateriale i klage- og erstatningssager for patienter, der har lidt skade efter en ulykke.

Men altså også Arbejdsskadestyrelsen, der er en neutral myndighed under Beskæftigelsesministeriet, kan vælge at bruge mangelfulde journaler til at afvise, at danskere skal have udbetalt erstatning for tabt erhvervsevne.

Det viser sagen om Jekterina Pleman.

Fejl i journalerne

I 2007 var hun involveret i et biluheld og havde efterfølgende store smerter i nakke, hofte og lænden.

Tre år senere udbetalte parrets forsikringsselskab derfor knap 113.000 kroner i erstatning. Men smerterne forsvandt aldrig. Tværtimod. Kommunen har tilkendt hende førtidspension, fordi den vurderer, at hun ikke er i stand til at arbejde.

Men Arbejdsskadestyrelsen, som er den myndighed, der afgør, om forsikringsselskabet skal udbetale erstatning for Jekterina Plemans tabte ehvervsevne, mener ikke, at hun er berettiget til erstatning. Og det er her, de mangelfulde journaler kommer ind i billedet.

Ingen nakkesmerter

Styrelsen lægger i et afslag fra april i år blandt andet vægt på sygehusjournalen fra Randers Regionshospital, hvor Jekterina Pleman blev indlagt efter biluheldet. ”Det fremgår af indlæggelsesjournalen, at der ikke var nakkesmerter,” skriver styrelsen.

”Vi vurderer derfor, at der ikke er årsagsforbindelse mellem ulykken og de nuværende nakke- og lændegener,” står der.

Radio24syv har gennem gået alle centrale journaler i sagen og det viser sig, at flere af dem er udfyldt mangelfuldt.

I ambulancejournalen skriver ambulanceholdet, at Jekterina Pleman har "smerter i nakken". Men i journalerne fra Randers Regionshospital står der intet om nakkesmerter.

Fejl om alder

I indlæggelsesjournalen fra akutindlæggelsen på Ortopædkirurgisk Afdeling står der også, at Jekterina Pleman er 37 år gammel. Men i virkeligheden er hun 28 år på det tidspunkt.

Hun bliver udskrevet allerede dagen efter biluheldet. Men heller ikke her står der noget om nakkesmerter eller andre læsioner.

Sygehuset erkender senere hen i et brev, som Radio24syv er i besiddelse af, at der er flere fejl i journalerne.

Journalfejlene ryger videre til parrets egen læge

Arbejdsskadestyrelsens lægger også vægt på journalerne fra parrets egen læge. Men ifølge parret fører lægen heller ikke fyldestgørende journaler om hendes nakkesmerter. Det bekræftes af en udtalelse, som lægen senere hen skriver. Her fremgår det, at han primært har ”hæftet sig ved” Jekterina Plemans hofte. Årsagen er i følge lægen selv, at han lægger de fejlbehæftede journal fra Randers Regionshospital til grund for sin behandling.

Det er altså disse mangelfulde journaler fra privatpraktiserende læge og Randers Regionshospital, der ligger til grund i Arbejdsskadestyrelsens afslag til parret.

Sagen slutter ikke her

Arbejdsskadestyrelsen afviser også en erklæring fra en overlæge fra Århus Sygehus Peter Duel.

Han skriver i sin konklusion fra år 2010, at Jekterina Plemans skader hænger direkte sammen med biluheldet i 2007.

- Skadelidte har ved ulykken pådraget sig dels en hjernerystelse, dels en forvridning i hals- og lændehvirvelsøjle og de beskrevne gener er uden tvivl følger efter ulykken. Tilstanden har været uændret gennem det sidste år, og må opfattes som værende stationær, skriver Peter Duel i sin erklæring.

Men dette afviser Arbejdsskadestyrelsen også.

Kommunen: Jeketerina er varigt skadet

To måneder inden Arbejdsskadestyrelsens første afslag har Norddjurs Kommune tilkendt Jekterina Pleman førtidspension.

Kommunen skriver i et brev til hende, at årsagen er, at hendes arbejdsevne er "varigt nedsat". Kommunen lægger en uafhængig udtalelse fra en lægekonsulent til grund for deres afgørelse. Konsulenten skriver:

- Der er tale om varige lidelser som samlet set skønnes at medføre en væsentlig funktionsbegrænsning.

Ægteparret klager gennem deres advokat klager til Arbejdsskadestyrelsen, som tager sagen op til vurdering for anden gang.

Andet afslag

I august i år kommer svaret fra styrelsen. Arbejdsskadestyrelsen skriver, at det fortsat er deres vurdering, at Jekterina Pleman ikke er kommet så meget til skade, at hun har tabt sin erhvervsevne.

Biluheldet førte til smerter i venstre hofte og lår, står der i svaret. Men "vedrørende de øvrige gener fra nakke, hoved og lænd er det vores vurdering, at det ikke er sandsynliggjort i tilstrækkeligt omfang,” står der.

Styrelsen vælger igen at lægge de mangelfulde journaler fra Randers Regionshospital til grund for deres afgørelse. Styrelsen mener ikke, at parret har sandsynliggjort, at skaden hænger sammen med biluheldet ”fordi der ved udskrivelsen fra Randers Sygehus alene er beskrevet smerter i venstre valle/lumbal region/hofte, og i sær fordi de efterfølgende henvendelser alene drejer sig om hoftesmerter”.

- De lægger jo vægt på de journaler, som vi har bevist er fyldt med fejl, og som styrelsen selv skriver er fejlbehæftede. Det kan vi simpelthen ikke forstå, siger Jeketerina Plemans mand, Carsten Pleman.

Styrelsen, der primært bygger sit afslag på en neurologisk lægekonsulents vurdering, skriver også, at parret ikke har påvist ”relevante nakkesymptomer” før april 2009 og nakkesmerter før 2010.

Men journaler fra Jekterina Plemans kiropraktor fra september 2008, viser at hun netop blev behandlet for nakkesmerter i september 2008. Det bekræfter Jeketerina Plemans kiropraktor også over for Radio24syv i dag.

Arbejdsskadestyrelsen lægger derudover igen vægt på journaler fra parrets egen læge, som altså senere indrømmer, at hans journaler kun fokuserede på Jeketerina Plemans hofte på grund af de mangelfulde journaler fra Randers Regionshospital.

Efter andet afslag fra Arbejdsskadestyrelsen har ægteparret Pleman henvendt sig til både fysioterapeuten og til kiropraktoren. Begge bekræfter, at de har behandlet og konstateret nakkesmerter.

Ekspert: Mangelfuld sagsbehandling

Sundhedsjurist Kent Kristensen siger om den samlede sagsbehandling:

- Der er rigtigt meget, der tyder på, at skaden og biluheldet hænger sammen. Men det overser styrelsen. Den overser, at den har journaler fra kiropraktoren, som dokumenterer, at hun blev behandlet for nakkesmerter ni måneder efter uheldet. Og udtalelsen fra fysioterapeuten viser, at der blev konstateret nakkesmerter kort efter uheldet. Samlet set peger det derfor i retning af, at de iagttagelser som speciallægen (Peter Duel, red.) senere gør sig, er rigtige, nemlig at skaden hænger sammen med uheldet. Det bør Arbejdsskadestyrelsen tillægge vægt, siger Kent Kristensen til Radio24syv.

Han understreger, at Arbejdsskadestyrelsen har et juridisk ansvar for, at sikre sig, at sager bliver afgjort på et sagligt grundlag.

- Og når det ikke sker, så bliver afgørelsen som i dette her tilfælde truffet på et spinkelt grundlag, hvor der er stor risiko, for at den er forkert, siger han.

Et helvede

Jeketerina Pleman føler, det er "et helvede" at kæmpe for at få anerkendt, at hun ikke kan arbejde.

- For mig handler det mit liv og min families liv. Både menneskeligt og økonomisk. Det er rigtigt svært at være syg og være oppe i mod hele systemet og prøve at bevise, at man har ret. Hvis det stod til mig, var jeg rask og på arbejde. Hvis det stod til mig, behøvede jeg ikke gå igennem det her helvede hver dag, siger Jeketerina Pleman til Radio24syv.

Arbejdsskadestyrelsen har ikke ønsket ikke at udtale sig om sagen, men henviser til at sagen lige nu ligger til behandling for tredje og sidste gang.