Dansk Arbejdsgiverforenings underdirektør, Erik Simonsen. Danskernes middellevetid er steget mere end forventet, og det koster derfor samfundet milliarder af kroner, at vi går på pension så tidligt, som vi gør, viser nye beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). DA foreslår at hæve pensionsalderen hurtigere. Flere partier er indstillede på det samme.
Dansk Arbejdsgiverforenings underdirektør, Erik Simonsen. Danskernes middellevetid er steget mere end forventet, og det koster derfor samfundet milliarder af kroner, at vi går på pension så tidligt, som vi gør, viser nye beregninger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). DA foreslår at hæve pensionsalderen hurtigere. Flere partier er indstillede på det samme. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Danskernes pensionsalder skal hæves hurtigere, så den kan følge med den stigende levetid, mener DA, som blandt andet foreslår en pensionsalder på 72 år i 2040. Økonom og flere partier kalder idéen fornuftig, mens Venstre ikke er afvisende. Et bedre arbejdsmiljø bør komme først, mener LO.

Danskerne lever længere, men pensionsalderen kan ikke følge med, selv om den står til at stige markant. Og det er ikke økonomisk holdbart.

Sådan lyder essensen af en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der derfor foreslår at hæve pensionsalderen tidligere, end der ellers er lagt op til. Ellers vil statskassen gå glip af adskillige milliarder i de kommende årtier.

Med den såkaldte velfærdsaftale fra 2006 blev det besluttet, at folkepensionsalderen gradvist skal hæves, så den følger den stigende levetid. Intentionen var, at gennemsnitsdanskeren maksimalt skal være på pension i 14,5 år.

Aftalen blev betegnet som en historisk fremtidssikring af dansk økonomi, men blot ti år senere har virkeligheden overhalet den indenom.

Danskernes middellevetid er steget mere end forventet, og derfor kan reguleringen af folkepensionsalderen ikke følge med. En 60-årig dansker har i dag udsigt til at blive 83,5 år og vil dermed få 18,5 år på folkepension. Derfor er der allerede nu behov for, at pensionsalderen igen bliver et politisk tema, mener arbejdsgiverne.

»Hvis man ikke ændrer den nuværende model, vil vi få større udgifter til folkepension og færre skatteindtægter, og det vil ende med store underskud på de offentlige finanser. Det er et samfundsmæssigt problem, der udfordrer forudsætningerne for, at vi kan udvikle vores velfærdssamfund,« siger underdirektør i DA Erik Simonsen.

I dag er folkepensionsalderen 65 år, og i 2022 vil den være steget til 67 år. I 2030 stiger den yderligere til 68 år, og herefter kan den maksimalt hæves ét år hvert femte år.

Milliarder til statskassen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har bebudet en 2025-plan til sommer, der skal udgøre hjørnestenen i den økonomiske politik i de kommende år, og ifølge Erik Simonsen er pensionsalderen et oplagt element at tage fat på i den plan.

DA har bedt institutionen DREAM, der foretager langsigtede analyser af den danske økonomi, om at regne på en model, der tager udgangspunkt i, at man i 2040 skal nå målsætningen om en pensionsperiode på 14,5 år.

Det vil betyde, at pensionsalderen skal hæves gradvist og hurtigere allerede fra 2025, så den i 2040 vil være 72 år i stedet for 70 år.

Indføres den model, vil de offentlige finanser alene i 2040 forbedres med 24 mia. kroner i forhold til, hvis man fortsatte med den nuværende indfasning, og det vil samtidig betyde 89.000 flere beskæftigede. Set over en længere periode vil gevinsten for statskassen være ni milliarder kroner om året, viser beregningerne.

Partier klar til højere pensionsalder

Ifølge arbejdsgiverne kan en anden idé være at hæve pensionsalderen med halvandet år ad gangen, ligesom DA peger på en model, hvor man hæver pensionsalderen til 68 år allerede i 2025 i stedet for i 2030.

På Christiansborg får netop den sidstnævnte model opbakning fra flere af regeringens støttepartier.

Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, mener, at det er »helt nødvendigt« for dansk økonomi.

»Vi er nødt til at kunne finansiere det velfærdssamfund, vi alle gerne vil have, og det kræver, at tilstrækkeligt mange er i arbejde. Vi er nødt til at vågne op, før Danmark har tabt,« siger han.

Den konservative finansordfører, Brian Mikkelsen, pointerer, at en hurtigere forhøjelse af pensionsalderen »vil kunne løse mange af Danmarks økonomiske problemer«, og han opfordrer også regeringen til at tage det med i sin 2025-plan.

Også de Radikale, der tidligere har foreslået at fremrykke en pensionsalder på 68 år til 2025, bakker op.

»Når gennemsnitsalderen er steget så betragteligt, er det helt naturligt, at vi spørger folk, om de vil bidrage på arbejdsmarkedet i længere tid,« siger finansordfører Martin Lidegaard.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har ikke ønsket at kommentere forslaget fra DA. Venstres finansordfører, Jacob Jensen (V), vil heller ikke forholde sig til det konkrete indhold, men han er ikke afvisende over for at kigge på pensionsalderen.

»Vi vil ikke lukke øjnene for, at pensionsalderen udgør en økonomisk udfordring, og det er et område, vi skal analysere på i forbindelse med 2025-planen. Men vi har endnu ikke taget stilling til, om det er noget, der skal tages med eller ej,« siger han.

Fjerne en bid af hængekøjen

Berlingske har bedt professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen om at kigge beregningerne fra DA igennem, og han konstaterer, at de ser fornuftige ud.

Han forklarer, at netop danskernes stigende levealder er »en væsentlig årsag« til problemet med den økonomiske nedtur, der illustreres med en hængekøje.

Hængekøjen dækker over systematiske underskud i de offentlige finanser i årene efter 2020, og som først retter sig op igen i 2055.

Det skyldes især, at nogle generationer får længere tid på pension end tilsigtet.

»Derfor er det oplagt at kigge på tilbagetrækningen. Det er selvfølgelig en politisk prioritering, men modellerne med at hæve pensionsalderen hurtigere er et instrument, der kan fjerne en stor bid af hængekøje­problemet,« siger Torben M. Andersen, der har stået i spidsen for både Velfærdskommissionen og Pensionskommissionen.

LO: Kig først på arbejdsmiljøet

Hos lønmodtagerne er der til gengæld ikke udbredt begejstring over ideen om at hæve pensionsalderen tidligere. Næstformand i LO Arne Grevsen betoner »det uretfærdige« i, at det ikke vil ramme alle danskere lige hårdt.

»Det er jo en ren gennemsnitsbetragtning. Det kan godt være, at en akademiker kan fortsætte på arbejdsmarkedet, til han er 75, men sådan er det ikke for rengøringsassistenten, sosu-medhjælperen eller landbrugsmedarbejderen,« siger han.

Arne Grevsen mener i stedet, at man i første omgang bør prioritere en indsats for et bedre arbejdsmiljø.

»Vi skal indrette arbejdsmarkedet, sådan at alle kan holde ud at være der længe. Arbejdsmiljøindsatsen er blevet nedprioriteret de seneste år, og det skal vi tage fat i, før det er en god idé at diskutere, om folk skal gå senere på pension,« siger han.

Ikke alle kan holde til et langt arbejdsliv

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti mener ligesom LO, at der er mere presserende udfordringer på arbejdsmarkedet, der bør løses, før en højere pensionsalder bliver aktuel.

»Alle danskere kan ikke holde til et lige langt arbejdsliv, og problemet med nedslidning er et af de største udeståender, vi har. Det er vi nødt til at få lukket, før vi diskuterer alt muligt andet,« siger finansordfører Benny Engelbrecht (S).

Også Dansk Folkepartis gruppe­formand, Peter Skaarup, betoner, at hensynet til de nedslidte danskere bør komme først. Han har derfor »svært ved« at se en højere pensions­alder for sig.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook