Regeringen vil udvide arbejdsmiljøloven, så arbejdsgivere også er forpligtede til at forebygge arbejdsrelateret vold og trusler mod medarbejdere uden for arbejdstiden. Fagforeninger glæder sig, mens Danske Regioner peger på vanskeligheder ved lovændringen.

»Bare fordi du har fri, skal du ikke føle dig tryg.« Ordene blev sagt hårdt ind i telefonrøret. Det var aften, og sygeplejerske Marianne Jæger havde for længst forladt sit arbejde i en midtsjællandsk kommune, hvor hun i godt ni år har været demenskonsulent og håndteret komplicerede sager om blandt andet udredning og tildeling af hjælp til syge borgere. I den anden ende af røret var en pårørende til en borger, hvis sag hun sad med.

»Jeg blev kaldt rimelig mange forskellige ukvemsord og blev truet. De ville klage over mig, og de ville ikke sky nogen midler, før de fik mig fyret,« erindrer Marianne, der fortæller, at oplevelsen var særligt ubehagelig, fordi den fandt sted i hendes privatsfære.

»Ét er at stå model til noget i arbejdstiden, hvor man kan gå ned ad gangen og snakke med kollegerne om det, noget andet er, når det foregår derhjemme. Det er intimiderende og grænseoverskridende, og man føler sig en smule forsvarsløs.«

Det er langtfra første eller eneste gang, at Marianne Jæger har oplevet, at utilfredse og frustrerede borgere og pårørende har kontaktet hende efter arbejdstid. Og hun er på ingen måde alene. Ifølge undersøgelser oplever et stigende antal beskæftigede, især i den offentlige sektor, hvordan arbejdsrelateret vold, trusler og chikane følger med hjem, når arbejdstiden er overstået, skriver Berlingske.

Men nu vil regeringen udvide beskyttelsen mod arbejdsrelaterede overgreb. Arbejdsmiljøloven skal ændres, så arbejdsgivere - både private og offentlige - fremover bliver forpligtet til at forebygge vold og trusler mod medarbejdere på grund af deres arbejde, også uden for arbejdstiden. Arbejdsgiverne skal blandt andet foretage en konkret vurdering af risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kalder det et »principielt skifte« i forståelsen af arbejdsmiljø.

»Indtil nu har der været en skarp opdeling i, om ting sker, mens folk er på arbejde, hvor arbejdsmiljølovgivningen gælder, eller om det sker uden for arbejdstid, hvor loven ikke gælder, selv om der er tale om chikane eller vold, der knytter sig direkte til arbejdsfunktionen. Det er et problem, for de bliver jo netop udsat for overgreb qua deres arbejde, og derfor må vi udvide beskyttelsen og forståelsen af disse overgreb,« siger hun.

Ifølge ministeren kan arbejdsgivernes forebyggende arbejde eksempelvis bestå i, at ansatte ikke bærer efternavn på uniformen, eller at medarbejderne får særlig instruktion i, hvordan de håndterer det at blive opsøgt i hjemmet. Derudover vil arbejdsgivernes ansvar blive udvidet til også at dække opfølgning, hvis først skaden er sket, også selv om det er i fritiden.

»Det kan eksempelvis være ved at hjælpe den ansatte med at politianmelde eller sikre, hvordan vedkommende skal vende tilbage til arbejdet. Der kommer til at gælde samme regler i forhold til alt andet arbejdsmiljø, og hvis ikke arbejdsgiverne lever op til lovgivningen, kan de få et påbud,« siger ministeren.

Regeringen lægger desuden op til at forbedre registreringen af arbejdsrelaterede overgreb, og så skal Arbejdstilsynet over en årrække besøge landets kommuner og regioner for at diskutere udfordringer og løsninger med lederne i de mest udsatte faggrupper.

I Dansk Sygeplejeråd glæder næstformand Dorte Steenberg sig over, at politikerne nu er klar til lovændringer og konkrete tiltag, for som situationen er i dag, er der tale om en usikker »gråzone«, hvis medarbejdere oplever overgreb uden for arbejdstiden, vurderer Dorte Steenberg:

»Vi forventer, at det kommer til at betyde, at arbejdspladserne er meget mere opmærksomme på, at det, der sker på arbejde, også kan have konsekvenser uden for arbejdspladsen. Og så er det en tydelig placering af ansvaret, hvilket kan få betydning for muligheden for at få erstatning.«

Hos Politiforbundet fastslår formand Claus Oxfeldt, at initiativerne har været efterlyst længe.

»Vi har så uhyggeligt mange eksempler på, at folk er blevet chikaneret i fritiden. Bliver det anerkendt som en arbejdsskade, vil det gøre, at man er bedre sikret, end man er i dag,« siger han.

Danske Regioner er arbejdsgiver for en række af de særligt udsatte faggrupper, eksempelvis sygeplejersker og ansatte i psykiatrien. I et høringssvar lufter regionerne bekymring for, at de mange pligter, der nu lægges over på arbejdsgiverne »i visse situationer vil være umulige at efterleve«, og peger samtidig på, at lovforslaget vil medføre øgede udgifter.

Forhandlingsdirektør i Danske Regioner Signe Friberg Nielsen understreger, at de gode intentioner og viljen til at gøre noget ved problemet er til stede, men påpeger samtidig, at der er »åbenlyse vanskeligheder« ved regeringens lovforslag.

»Der må være en grænse for, hvad arbejdsgiveren kan levere, for man kan jo ikke instruere sine medarbejdere om, hvad de må og ikke må i deres fritid. Man kan give retningslinjer for, når de er på arbejde, men ikke lægge begrænsninger ned over deres liv,« siger hun.

Det er også nødvendigt med en nærmere diskussion af arbejdsgivernes ansvar, hvis skaden er sket, og en medarbejder har været udsat for et overgreb i sin fritid, lyder det.

»Er det en arbejdsulykke, hvis der sker et overfald i fritiden? Og når det er sket, hvem skal så betale? Vores holdning er, at det kræver en dybere dialog at få defineret det her. Det nytter ikke at give arbejdsgiverne en pligt, som man ikke har midler eller metoder til at efterleve,« siger Signe Friberg Nielsen

Umiddelbart høster regeringens forslag opbakning fra flere sider i Folketinget. Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, ser positivt på forslaget, og det samme gør SFs arbejdsmarkedsordfører, Egil Andersen, og Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl.

Dengang Marianne Jæger blev truet i telefonen, fik hun massiv støtte på sin arbejdsplads både fra kolleger og leder, og hun har besluttet sig for, at hun ikke vil lade sig skræmme bort fra sit arbejde:

»Jeg hører nok til en af de stædige, for jeg vil ikke finde mig i det. Vi må holde fast i, at vi udfører et godt stykke arbejde. Men det gør noget ved én, ingen tvivl om det.«